Hvidskimmelost
En hvidskimmelost kendes på det tynde lag af hvid skimmel på overfladen. Det kan være et ensartet blødt skimmellag eller være mere snirklet i sit udtryk. Det kommer an på, hvilken kultur er brugt.
Hvidskimmelen er med til at modne osten udefra og ind, og herved bliver osten mere cremet og smagfuld.
Blandt de hvidskimlede oste finder vi typisk smagsnoter, der spænder fra fløde og smør til champignon og efterårets fugtige skovbund.
Brie, camembert og mange flere
Det er svært at forestille sig et ostebord eller et ostebræt uden en hvidskimmelost. Denne type ost kan nemlig være med overalt og på ethvert tidspunkt. Fra morgenmåltidet, som aperitif, på et ostebord eller som en bid godnat-ost på en kiks. Og så har vi slet ikke nævnt hvidskimmelostene i madlavningen…
Uanset om du holder mest af en cremet, mild brie, en moden og næsten løbende camembert eller en flødefed tripple cream ost, kan du være sikker på at finde, hvad du søger blandt hvidskimmelostene.
Klik på billederne og læs mere om ostene…
DON’T WORRY
BRIE HAPPY!
Her er din vejviser til hvidskimmelostene
Brie de Meaux AOP
Brie de Meaux AOP er den oprindelige brie, lavet på upasteuriseret komælk. Osten med den 1.000 år lange historie produceres i Île-de-France-regionen. Den har en fyldig og kompleks smag med bl.a. noter af hø og stald.
Brie
Brie som sådan er ikke oprindelsesbeskyttet og kan produceres hvor som helst. Lavet på pasteuriseret komælk og er ofte både milde, delikate og cremede med noter af smør eller svampe.
Brillat Savarin
En blød, cremet og flødefed ost udviklet i 1930 og opkaldt efter gourmet og forfatter Jean-Anthèlme Brillat-Savarin. Med sine 75+ er denne ost blevet den måske mest kendte repræsentant for tripple cream ostene.
250 g ost, der stammer fra 1700-tallet i Normandiet. Liflig aroma og kompleks, fyldig smag kendetegner mange camembertoste, der både kan laves af pasteuriseret, termiseret og upasteuriseret mælk. Kun ‘Camembert de Normandie’ bærer AOP-beskyttelsen.
Coloummiers
Denne ost stammer fra samme område som brie oprindeligt kommer fra, og har fællestræk med både brie og camembert. Fås både på pasteuriseret og upasteuriseret mælk. Er oftest større end camembert og mindre end de store brieoste.
AOP-ost fra både Frankrig og Schweiz. Ligger i trææske med granbark omkring sig. Oprindeligt fremstillet om vinteren, når køerne kom ned fra Alperne – derfor er det stadig i dag en sæsonost, der kun fås om vinteren.
Den ældste ost fra Normandiet. Kendetegnes på sin unikke hjerteform. Ostene modnes fra 10 dage til flere måneder, og fås derfor både mild og mere intens og salt.
Robiola di Roccaverano DOP
Robiola er en fællesbetegnelse for norditalienske oste, nogle er friskoste. Robiola de Roccaverano er fra Piemonte og bærer DOP-beskyttelsen. Lavet af upasteuriseret gedemælk, der evt. er tilsat fåre- og/eller komælk. Fås både som hvidskimmel- og friskost.
Saint-Marcellin IGP
Fin lille ost lavet på upasteuriseret eller termiseret komælk fra køer, der græsser ude mindst 180 dage om året. Osten kan enten være meget blød eller lidt tørrere afhængig af tørringen, som er typisk og traditionel for denne ost. IGP-ost, dvs. med beskyttet geografisk betegnelse, osten kommer fra et område i de franske Alper. Minder lidt om osten Saint Felicien.
Tripple cream
Tripple cream ostene er de mest cremede. Med ekstra tilsat fløde, ligger de på 72+ (fedt i tørstof) eller over. Nyd med noget syre fra fx jordbær eller anden frisk frugt.
Sådan bruger du en hvidskimmelost
Det allervigtigste når du skal servere en hvidskimmelost – uanset om det er til gæster eller dig selv på en ganske almindelig tirsdag aften er, at du får osten ud af køleskabet i god tid. For når osten er tempereret, er smagen optimal. En times tid er fint, hvis osten er omkring 200 g.
Her er lidt inspiration til, hvordan du også kan bruge hvidskimmelostene i køkkenet eller opskrifter på nemt tilbehør.
God fornøjelse!
Portvinsmarineret tørret frugt til ost
Tørret frugt i portvinsmarinade er lækkert tilbehør til ost. Og så er det tilmed nemt at lave.
Hjemmelavet æblegelé til ost
Hjemmelavet æblegelé går både godt til diverse oste og til meget andet.
Guide: Sådan laver du julens bedste ostetallerken
Bliv guidet til at lave julens bedste ostetallerken eller ostebord. Følg punkterne step for step!
Lav ostefondue af din camembert
Har du prøvet at bage en ost fx en camembert? Se vejen til en lækker smeltet ost med nødder og tranebær.
Brie i hujende hast
Det behøver ikke at være svært eller tage tid. En brie kan lynhurtigt konverteres til en indbydende tapas-hapser. Se her hvordan.
Syltede rødløg
Syltede rødløg er verdens nemmeste tilbehør til ost. Og det er altid et hit.
Brie på brunchbordet: Pak ind og bag
Nem og lækker ret til brunchbordet eller til ostebordet: Bagt brie med skinke.
Mont d’Or som ostesauce
Mont d'Or er en sæsonost. Nyd den som den er - eller tryl den til en lækker pastasauce ved at bage den i ovnen. Få opskriften.
Steger eller friterer du din camembert?
Friturestegt camembert er en fransk klassiker. Her får opskriften på den sprøde og lune ost, her sat sammen med rabarberkompot.
Tryl osterester til ostecreme
Smid aldrig osterester ud men brug den til at give smag i en ret. Her er rester af hvidskimmeloste blendet til en creme til grillkød og brød.
Hvem siger ostemadden er død?
En ostemad i dag kan sagtens byde på farver, dufte og smag. Alle oste kan være med til festen - her får du syv bud på lækre ostemadder.
Kan man leve uden en “brie-baker”?
Kan man leve uden en brie-baker? Nej da!
Vi skyder endnu en Mont d’Or sæson igang
Mont d'or kan nydes som den er eller bages i ovnen. Begge dele smager skønt, her får du en opskrift på bagt mont d'or aop med 'honey beer mustard'.
Tre måder at snige ost ind i din nytårsaften
Bagte figner med parmaskinke og parmesan er en fin lille snack, der elegant kombinerer sødt og salt.
Oste-skattekiste: Bag din ost og find skatten
Som i en lille skattekiste gemmer denne bagte ost på en skat af pære og tørrede frugter.
Sæsonpremiere på Mont d’Dor
Mont d'Or varsler, at efteråret er over os. Denne skønne egnsost kan nemt blive en fondue, hvis du bager den i ovnen. Se her hvordan.