Det er Mont d’Or-tid. Et af lyspunkterne i en ellers tiltagende mørk tid! Jeg faldt over en video og blev inspireret til denne måde at trylle sæsonosten om til en ostesauce til pasta.

Her ses Mont d’Or uden ‘låg’ – og den er cremet og yderst delikat at nyde som den er. Man behøver absolut ikke tvinge den ind i ovnen for at få en god oplevelse ud af den 🙂

Mont d'Or

Mont d’Or som pastasauce

Ingredienser (3-4 personer):

1 skalotteløg, finthakket
80 g bacon, skåret i mindre stykker
1 Mont d’Or AOP ost (360 g)
2 spsk hvidvin
1 fed hvidløg, finthakket
3 kviste timian
250 g spaghetti (eller anden båndpasta)

Svits løg og bacon. Læg det på en tallerken med fedtsugende papir. Fjern al plastik fra trææsken. Skår ‘låget’ af osten med en skarp kniv. Kom hvidvin, løg, bacon, hvidløg og timianbladene ovenpå osten. Læg ‘låget’ på igen.

Mont d'Or

Bag osten i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Kog imellemtiden pastaen og hæld vandet fra.
Tag osten ud af ovnen og løft ‘låget’ af.

Mont d'Or

Servér pasta med ostesaucen, enten kan du dreje pastaen rundt i osten med en gaffel, eller du kan tage en skefuld ost og vende med pastaen på tallerkenen.

Pasta med ostesauce

Vil du have andre opskrifter på Mont d’Or, så find dem her:

Bagt med hvidvin (+ bonusinfo om historien bag osten)
Bagt med timian og hvidløg
Bagt med ‘honey-beer-mustard’

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

4 Comments

  1. Susanne Schmidt 11. januar 2022 at 17:27 - Reply

    Jeg har fået en Mont D’or ost forærende som har sidste holdbarhed d.13/1-22. Vi kan ikke nå at spise den, kan man fryse den? eller hvad gør jeg, hvor længe kan man anvende den efter sidste dag.

    • Ostesnak 13. januar 2022 at 08:38 - Reply

      Hej Susanne,

      Man kan fryse ost, men det kan også ændre konsistensen lidt. Som regel kan de fleste oste godt holde sig ud over sidste holdbarhed, hvis de er blevet behandlet godt undervejs og ikke er blevet ‘kontamineret’.
      Jeg håber, at det lykkes jer at nyde den – husk, at du evt. kan bage den i ovnen og spise den med brød, grøntsager og charcuteri til 🙂

      Mange glade ostehilsner
      Camilla

  2. Ole Christophersen 29. oktober 2017 at 12:41 - Reply

    Hi. Jeg har ofte lavet tartiflette med reblochon ost.
    Har også smagt Mont d’Or flere gange men ikke med pasta.
    Den skal da prøves.

    • Ostesnak 29. oktober 2017 at 22:47 - Reply

      God fornøjelse! Jeg tror, at du vil kunne lide det.
      Mange ostehilsner
      Camilla

Skriv en kommentar