Det er tredje gang i mit korte liv som osteblogger, at det er blevet Mont d’Or-sæson. Og det har givet mig lidt udfordring i år at finde en ny måde at tilberede Mont d’Or i ovn på, for fornyelse må der jo til. Selv om man sagtens kan spise Mont d’Or helt som den er. Men det er blevet en god tradition hjemme hos os, at når sæsonens første Mont d’Or kommer frem, så bager vi den i ovnen og laver vores egen lille velsmagende fondue.

Bagt Mont d'Or

Første gang blev det til en helt enkel Mont d’Or bagt med lidt hvidvin i. Året efter blev osten spicet op med timian og hvidløg, så hvad skulle der ske i år? Inspirationen fandt jeg på den anden side af Atlanterhavet, nemlig i USA, hvor jeg for nogle uger siden var på et gårdmejeri, der lavede brie og camembert og som havde alverdens topping til bagte oste.

Så derfor blev den franske alpeost, der som bekendt er lidt for stor til sin æske – og derfor lidt mast har fået den bølgende overflade, udsat for en idé set i Californien.

Mont d'Or klar til ovn

MONT D’OR BAGT MED “HONEY BEER MUSTARD”

1 Mont d’Or (ca. 500 g)
2 spsk honning
4 spsk øl
2 spsk grovkornet sennep

Bland honning, øl og sennep sammen i en lille skål.

Pak osten ud og fjern alt plastik. Sørg for, at låget er sat under osten. Prik osten grundigt (jeg skar kun et kryds denne gang, og det var for lidt). Hæld sennepsblandingen over osten og sæt den i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Servér med kartofler, brød og andre grøntsager.

Sennepsblanding til Mont d'OrMont d'Or klar til ovn

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

Navn:
E-mail:

3 Comments

  1. Kom ost i din tærtedej! - Ostesnak 22. december 2015 at 23:39 - Reply

    […] gerne være centrum – og hvor alt andet må rette ind efter den. Det kan fx være en Mont d’Or bagt i ovn, men det er en helt anden […]

  2. Dikte Post 30. september 2014 at 17:56 - Reply

    NØØØJ – DET SER OG LYDER RIGTIG GODT. SÅDAN VIL JEG SPISE DEN NÅR JEG I MORGEN FÅR FAT I EN 🙂

    • Ostesnak 30. september 2014 at 20:07 - Reply

      Hej Dikte,

      Så vil jeg ønske dig en herlig start på Mont d’Or-sæson 2014/15!!!

      KH Camilla

Skriv en kommentar