
Om podcasten Ostesnak
Ostesnak er en podcast, der går på opdagelse i det finurlige osteunivers – og altid er på jagt efter endnu bedre osteoplevelser.
Gennem otte episoder møder du passionerede mennesker med noget på hjerte – og har kærligheden til ost til fælles.

Om podcasten Ostesnak
Ostesnak er en podcast, der går på opdagelse i det finurlige osteunivers – og altid er på jagt efter endnu bedre osteoplevelser.
Gennem otte episoder møder du passionerede mennesker med noget på hjerte – og har kærligheden til ost til fælles.

Episode 1: Ost i det grønne køkken
Ost er en kraftfuld smagsgiver i madlavning. Men hvad er det, som osten kan? Og hvordan får man den bedste smag fra osten ind i maden?
Dagens gæst er Rasmus Bredahl (@madkonsulenten). Han er uddannet kok og arbejder bl.a. som gastronomisk konsulent og underviser i sensorik. Han deler sine bedste tips og tricks, og vi taler tekstur, umami, balance og mere, mens vi smager på oste:
- Soignon skimmelmodnet gederulle
- Galbani Ricotta
- Zanetti Parmigiano Reggiano DOP (parmesan)
- Leerdammer Caractère (en fast modnet ost)
Uden sponsorer, ingen Ostesnak podcast. Denne episode er sponsoreret af osten Manchego DOP.

Episode 2: Hvad kan vi lære af franskmændene, når det kommer til ost?
I Frankrig er ost ikke bare noget, man spiser. Ost er noget, man taler om, vælger med omhu og har et forhold til – ja, faktisk kan man være på kælenavn med sin yndlingsost.
Med over 1.000 ostetyper og stærke håndværkstraditioner har Frankrig en ostekultur i verdensklasse. Sammen med Ane Cathrine Gudmann-Hansen, der er vokset op i Frankrig og i dag arbejder med Présidents oste i Norden, undersøger vi, hvad vi som danskere kan lære.
Hvordan tænker en franskmand ost? Og hvad betyder det for smagen og oplevelsen?
I denne episode smager vi:
- Reblochon AOP
- Président Brie Gourmet
- Président Rondelé med valnød
Uden sponsorer, ingen Ostesnak podcast. Denne episode er sponsoreret af Ostens Dag.

Episode 3: Bliv dus med din havarti
Ostepioneren Hanne Nielsen fra Havarthigården bragte verdens oste til Danmark og blev hædret med havarti-ostens navn. Men lavede hun egentlig selv havartiosten?
Dagens gæster er lokalhistoriker Niels Friis-Hansen, bestyrelsesformand for Havarthigården, og mejerist og ostemester Bjarne Andersen, der blandt andet producerer havarti hos Them Andelsmejeri. Vi binder fortid sammen med nutiden, mens vi smager os igennem nogle meget forskellige havartioste:
- Flødehavarti 60+ (skorpefri)
- Mild havarti 45+ (skorpefri)
- Kræmet Krystal 58+ (kitmodnet)
- Nielsen Havarti 45+ (skorpefri, med krystaller)
- Kernekys (madskat hos Meny) / Ørnsø med fennikelfrø og ristede græskarkerner 58+ (kitmodnet)
Uden sponsorer, ingen Ostesnak podcast. Denne episode er sponsoreret af Ostens Dag.

Episode 4: Ost og rødvin? Ikke nødvendigvis
I denne episode leder vi efter enkle principper for gode matches mellem ost og vin – uden snobberi – og hvis du tror, at ’ostogrødvin’ er ét ord, vil du lære noget nyt. Sammen med sommelier Annette Roesbjerg, forfatter til Kend din vin kvinde, undersøger vi både klassiske kombinationer og en mere uventet retning.
Du får konkrete tommelfingerregler, du kan bruge næste gang, du skal matche ost og vin.
Oste:
- Manchego DOP (12 måneder)
- Président Crottin (gedeost)
- Rød Løber fra Arla Unika
Vine:
- Verdejo fra Rueda, Spanien
- Chardonnay fra Californien
- Sancerre fra Loire, Frankrig
- Riesling, tør, fra Reingau, Tyskland
- Riesling, halvtør, fra Mosel, Tyskland
Uden sponsorer, ingen Ostesnak podcast. Denne episode er sponsoreret af Meny og de danske madskatte.

Episode 5: Ostetyper – fra frisk til fast
Hvad er ost egentlig – og hvilke typer findes? Vi kigger nærmere på nogle af de grundlæggende ostetyper og deres kendetegn.
Vi taler om pH, ostekultur og størrelsen på ostekorn – men lige så meget om smag og konsistens.
Dagens gæster er mejeriingeniør og ostenørd Emilie Daugbjerg Christensen fra Novonesis, som forklarer det komplekse i øjenhøjde, og ostehandler Benoît Ladure fra Bon Fromage/Osteposten.dk, der giver konkrete eksempler på oste, du bør kende.
I denne episode smager vi:
- Bøffelmozzarella
- Zanetti parmigiano reggiano DOP
- Fransk brie, Ermitage (pasteuriseret mælk)
- Brie de Meaux AOP (upasteuriseret mælk)
- Bleu d’Auvergne AOP (upasteuriseret mælk)
Uden sponsorer, ingen Ostesnak podcast. Denne episode er sponsoreret af Ostens Dag.

Episode 6: Ged, får, ko eller bøffel – hvad betyder mælken for osten?
Ged, får, ko og bøffel – mælken er forskellig, og det kan smages i ostene. Men hvad adskiller de forskellige mælketyper fra hinanden? Og hvorfor deler især gedeoste vandene?
Sammen med mejeriingeniør Emilie Daugbjerg Christensen fra Novonesis ser vi nærmere på forskellene i mælketyperne og deres betydning for osten. Marion Huijink, der importerer oste fra gårdmejerier, giver konkrete eksempler på oste lavet af de forskellige mælketyper.
I denne episode smager vi:
- Mothais sur feuille AOP (laktisk gedeost)
- Marion’s Deichkäse, rødkitost på upasteuriseret komælk, lagret 12 måneder
- Marion’s økologiske Fåregouda, lagret fem måneder
- Miss Bøffel, økologisk gouda fra Marion, lagret to måneder
- Marion’s økologiske Gedegouda, lagret to måneder
- Marion’s De Fire Søstre, ost af ko-, gede-, fåre- og bøffelmælk, lagret to måneder
Uden sponsorer, ingen Ostesnak podcast. Denne episode er sponsoreret af Président.

Episode 7: Kold eller klar? Temperaturens betydning for ost
Skal ost serveres direkte fra køleskabet – eller have tid på bordet forinden?
Temperatur har stor betydning for, hvordan en ost opleves. I denne episode eksperimenterer vi i studiet og undersøger, hvad der sker med smag, tekstur og aroma, når osten serveres kold – og når den får lov at temperere.
Mejeriingeniør Lasse Bagge fra Øllingegaard forklarer, hvorfor varmen åbner for smagen. Med i studiet er også kok Eric Vildgaard fra Restaurant Jordnær, som smager med og deler sine erfaringer med servering af ost.
I denne episode smager vi kolde og tempererede oste fra Øllingegaard og Naturmælk:
- Povlsbro (emmental-type)
- Gyldenbjerg (fast ost)
- Myr (hvidskimmel)
- Rødkitost af ko- og fåremælk – under udvikling: ‘Røde Lasse’ (fast ost)
- Blød rødkitost af fåremælk – under udvikling
Uden sponsorer, ingen Ostesnak podcast. Denne episode er sponsoreret af Ostemesteren.

Episode 8: Hvorfor har vi ikke flere gårdmejerier i Danmark?
I både Norge og Sverige findes der markant flere små mejerier end i Danmark. Hvorfor er det sådan? Er det svært at etablere et mejeri – og kan man egentlig leve af det?
I denne episode ser vi nærmere på vilkårene for små mejerier i Danmark.
Tobias Christensen fra Nørgårds Geder fortæller om sin egen vej ind i osteproduktionen og erfaringerne med at starte et gårdmejeri op. Mejeriformidler Rasmus Holmgård hjælper os med at forstå, hvordan branchen er skruet sammen – og hvorfor udviklingen i Danmark ser anderledes ud end i vores nabolande.
I denne episode smager vi:
- Gedegouda fra Nørgaards Geder
- Gedegouda med Bukkehornsfrø fra Nørgaards Geder
- Frisk gedeost fra Copenhagen Goat Milk
- Søbo fra Søtofte Gårdmejeri
Uden sponsorer, ingen Ostesnak podcast. Denne episode er sponsoreret af Ostens Dag.
Tak til…
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions i samarbejde med Ostesnak.
En række sponsorer har gjort det muligt at føre osten ud i æteren. En kæmpe tak til:









