Jeg hører til dem, der synes, at vekslende årstider er ret fint. Jeg nyder sommerens lys og varme, men jeg har også i det stille glædet mig til at tænde op i brændeovnen, finde uldtrøjerne frem – og ikke mindst: Tage hul på endnu en Mont d’Or-sæson 🙂
Grunden til at Mont d’Or er sæsonbestemt ligger i historien. Det var nemlig mængden af mælk, der bestemte, hvor store oste man kunne lave. Køerne gav rigeligt mælk, da de græssede på bjergengene om sommeren (og i øvrigt var det også mere praktisk med færre, store oste end mange små, når de skulle transporteres ned af bjerget). Så her lavede man oste som Comté. Vinterens mere sparsomme mælk rakte ikke til de store oste, og så kom Mont d’Or frem.
Sidste år skrev jeg om Mont d’Or bagt i ovn med hvidvin. I år har jeg fundet en anden tradition frem, nemlig Mont d’Or bagt med timian og hvidløg. Jeg har udeladt vinen denne gang – men man kan sagtens tilføje lidt vin. Hvidløget og timian klæder osten, som får en lidt krydret smag.
MONT D’OR BAGT MED TIMIAN OG HVIDLØG
Ingredienser:
1 Mont d’Or ost
Stilke af timian
1 fed hvidløg i tynde skiver
Fjern al plastik fra osten. Lav små huller i osten og stik hvidløg og timianstilke i dem. Lav evt. et hul i midten og hæld lidt tør hvidvin i.
Bag osten ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Server den varme og smeltede ost med kartofler, brød, charcuteri og grøntsager.
Her er osten netop kommet ud af ovnen. Jeg plejer at fjerne skorpen, som er lidt hård.
[…] med hvidvin (+ bonusinfo om historien bag osten) Bagt med timian og hvidløg Bagt med […]
[…] Opskrifterne finder du her: Mont d’Or bagt med timian og Chèvre Chaud med æble, honning og […]
Åååååh Camilla, du skyder med skarpt med sådan en ost! Mont d’Or er en fantastisk ost, som i øvrigt også smager godt serveret varm over kartofler og charcuterie. Min ostemand havde linet et kæmpe arsenal op af Mont d’Or i sidste uge, men så kom det fremragende vejr til Paris og han måtte pænt sætte alle de lidt friskere oste frem i stedet, da folk ikke længere var i efterårshumør.
Ja, det kan jeg lige tænke mig 🙂 så må Mont d’Or-ostene pænt vente og samle lidt mere smag, før efteråret melder sig for alvor…
Tak for påmindelsen 😀 Har endnu ikke smagt Mont d’Or så i år skal det være! Må hellere smutte forbi ostemanden så snart jeg får tid 😀
Det lyder som en god idé 🙂 Du bliver ikke skuffet! God fornøjelse!
Jeg må indrømme, at jeg ikke tror, jeg har smagt denne ost… ! Det må jeg gøre noget ved – måske i denne udgave? Tak for inspirationen 🙂
Jamen dog, det glæder mig at jeg kunne inspirere DIG! 🙂
Jeg ser frem til at høre, hvad du synes om denne måde at spise osten på. Men den er nu også god som den er – uden en tur i ovnen.
Mange gode hilsner,
Camilla
Hvilken årstid er din yndlings? Mont D´Or!!!!!
Jubiiii – tak fordi, du mindede mig om, at det er allerede nu!!!
Let the season begin!!!!
PS Flotte billeder 🙂
Hej Mette,
Ja, du har ret 🙂
Tid til Mont d’Or og alle de andre smeltede oste…!
Kh Camilla