Tilbehør til ost

Hjemmelavet æblegelé til ost

Jeg synes ikke, det er så længe siden. Men kalenderen fortæller, at julen står for døren, og at der nok er gået et par måneder siden vores naboers store æbletræ bugnede af madæbler, og hele kvarteret spiste æblegrød, æblekage… og æblegelé.


Tilbehør til ost

Denne æblegelé har sødme, smag af vanilje og en anelse syrlighed. Perfekt sammen med de fleste oste som her en velsmagende brie.

Fulde af pektin

Pektin er stivelse, der findes naturligt i frugt, og æbler er fulde af pektin, især hvis de er lidt umodne. Hvis der er nok pektin i æblerne, kan du lave denne gelé helt uden at tilsætte et geleringsmiddel. Men fortvivl ikke, hvis du har fået fat i æbler med for lidt pektin i, og din gelé ikke vil stivne. Der er råd at hente – se nedenfor.

Tilbehør til ost

Æblegelé

Ingredienser (ca. en halv liter gelé)

  • 1 kg æbler, gerne syrlige
  • 4 dl vand
  • 6 dl sukker
  • 1 vaniljestang, kornene plus stang

sådan gør du

  • Vask æblerne og fjern stilken. Skær i store tern med kernehus og skræl.
  • Kom i en gryde, tilsæt vand. Kog ved svag varme til æbleternene er møre og saften kommer frem. Det tager ca. 30 minutter.
  • Hæld op i en sigte beklædt med klæde og sat over en gryde. Lad dryppe af.
  • Mål saften op (jeg fik knap 6 dl saft). Kom i en ren gryde sammen med 1 dl sukker pr dl saft. Skrab vaniljekorn ud i lidt sukker og kom i gryden sammen med resten af stangen.
  • Kog op og lad simre i 15-30 minutter. Når farven skifter fra gul til rød er geléen klar til at komme på atamonskyllede og -skoldede glas.
  • Luk til og køl af.
Tilbehør til ost

HVIS nu din gelé ikke vil stivne, kan den sagtens blive til gelé alligevel. Varm den op igen og tilsæt Blå Melatin, så kommer den rette konsistens frem.

Tilbehør til ost
Tilbehør til ost

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*