Guide: Sådan laver du julens bedste ostetallerken

Julen nærmer sig, og ost skal der til. Måske skal du spise ost som gæst, måske skal du selv servere ost. Har du helt styr på hvilke oste, hvordan og hvornår? Ellers kan du følge min guide, der viser vejen til julens bedste ostebord eller ostetallerken.

Hvordan skal ostene indgå i måltidet?

Som med alt andet begynder du med formålet. Stil dig selv disse spørgsmål:
Hvem skal nyde ostene, og er folk vilde med ost eller lidt mere begrænset begejstret?
Hvor mange bliver I?
Hvordan skal ostene indgå i måltidet? Et ostebord som hovedmåltid eller en servering mellem hovedret og dessert?

Hvilke oste skal jeg vælge? Og hvor meget?

Serverer du ost som mellemstation efter hovedretten og før desserten, vil tre oste oftest være passende og maks. 100 g per person.

Er ostene hovedattraktionen på bordet, kan du vælge op til seks oste, og ca. 200 g (maks. 250 g) pr. person. Igen afhænger det af, hvad du serverer til. Har du brød, skinke, et par tapasretter eller andet, kan du gå ned i ostemængden.

Når du udvælger de konkrete oste, kan du enten gå efter så stor mangfoldighed som muligt eller have fokus på nuancerne mellem ostene.

Hvis du ønsker så stor mangfoldighed som muligt på bordet, kan du bruge denne tjekliste for at se, om du har det hele repræsenteret:
Farver (hvidskimmel, rødkit, gul lagret ost og blåskimmel)
Mælketyper (oste af komælk, fåremælk og/eller gedemælk)
Konsistenser (cremede og bløde oste samt faste og lagrede oste)
(Og ja, det kan du sagtens klare med få oste. Fx er en skimmelmodnet gederulle både hvidskimmel, gedeost og cremet, mens en manchego både er fåreost, gul ost og fast).

Du kan også gå efter nuancer mellem ostene. Hvis du fx har en forkærlighed for faste lagrede oste, kan du vælge nogle med mere eller mindre smag, og fastere eller blødere i konsistensen. Igen kan både fåreoste og gedeoste være repræsenteret her.

Oste er levende produkter, og de udvikler sig hele tiden. En skimmelost vil fx blive mere cremet og få mere smag over tid. En god tommelfingerregel er at gå efter sidste holdbarhed. Det er som regel her osten er allerbedst. Hvis du venter helt til sidste holdbarhed, er der dog også den risiko, at osten kan være modnet for hurtigt og derfor er forbi det optimale tidspunkt. Det bedste du kan gøre er at fortælle din ostehandler, hvornår du skal servere osten – og er du i supermarkedet, så kig på datoen og mærk på osten (så godt som du nu kan).

Hvad skal jeg servere til?

Brød er altid godt. Personligt går jeg udenom brød med for meget smag i form af rosiner, soltørrede tomater eller nødder. Vælg i stedet et mere neutralt brød som hvedebrød eller ciabatta. Knækbrød eller hårdt ristet rugbrød passer også fortrinligt til ostene.

Nødder og lignende er nemt at hive op af skuffen og giver et godt crunchy modspil til ostene.

Tørret frugt som fx figner og dadler er med deres sødme også et godt valg.

Sødme kan du også finde i en marmelade, kompot eller gelé. Lidt mere fylde og måske også syre finder du i en chutney eller i mostarda. Jeg har samlet mine opskrifter på tilbehør til ost her, og her finder du også opskriften på kvædebrød (hvis du skulle falde over nogle kvæder).

Er ostene det centrale i måltidet, kan du vælge at servere en salat til. Salaten giver med sin friskhed og sprødhed et godt og let modspil til fedmen fra ostene.

Hvornår skal jeg tage ostene ud?

Det er sindsygt vigtigt, at skimmeloste bliver taget ud i god tid. Man siger tit en time før servering, men har du en større ost end dem man normalt finder i supermarkedet, kan du snildt tage den ud flere timer i forvejen. Smagen folder sig ud og er optimal i en veltempereret ost.

De faste oste skal ikke ligge ude så længe i forvejen, da de har en tendens til at blive lidt kedelige og gummiagtige i overfladen. Det er en smagssag, jeg plejer at tage dem ud en god halv time før servering.

Flødeoste og friskoste tager du ud umiddelbart før, de skal bruges.

Hvordan skal jeg anrette ostene?

Du kan vælge at servere ostene som et ostebord, hvor nogle af ostene ligger hele med en kniv ved siden af. Det kan være skimmelostene. De faste oste kan du skære i stave eller tern, så de er lige til at nuppe. Har du valgt en flødeost, kan du komme den i en lille skål med en kniv i.

Du kan også vælge at anrette en ostetallerken med mindre stykker oste på. Her kan du lægge ostene i den rækkefølge, som det er optimalt at spise dem i. Fra de milde til de stærke. Læg den mildeste ost kl. 1 på tallerkenen og lad folk spise i urets retning.

Jeg er ikke tilhænger af, at tilbehøret ligger oven på ostene, da de både kan blive farvet og tage smag af fx. en skive jordbær. Men derfor kan man godt pynte sin ostetallerken lidt. Drys lidt granatæblekerne over tallerkenen (de giver også god syre og friskhed) eller læg en kvist rosmarin mellem ostene. Du kan også pynte selve ostene, kom fx lidt brøndkarse på en hvidskimmelost eller en stilk rød syre på rødkitosten.

Hvad drikker jeg til?

Det er umuligt at finde én optimal drikkevare til alle oste. Så er det sagt! Ostene er simpelthen for forskellige i styrke, fedme og kompleksitet, at man vil opleve, at den samme vin smager skønt til en ost og rædselsfuldt til en anden.

Hvis du drikker vin til dine oste, vil en hvidvin med let sødme oftest passe bedst til flest oste. En aromatisk hvidvin (fx sauvignon blanc eller gewürztraminer) går godt til gedeoste og hvidskimmeloste, hvor syren giver et godt modspil til det fede. Hvis du vælger rødvin, prøv at finde en let og frugtig rødvin uden for meget garvesyre. Denne vin vil især passe rigtig godt til de gule lagrede oste. Og så er der de salte og kraftfulde blåskimmeloste, der passer som fod i hose til søde vine, portvin, sherry osv.

Øl skal vi heller ikke glemme som følgesvend til ostene. Alkohol og kulsyre er generelt med til at rense munden efter de federe oste.

Glem heller ikke bobler, der faktisk passer ret godt til ost. Syre, kulsyre, sødme, friskhed og måske lidt gærnoter spiller godt op til både hvidskimmeloste, rødkitoste og andre.

Og endelig kan man også finde portvine, der passer til hver af ostetyperne. Måske er en hvid portvin det bedste bud på en portvin, der passer nogenlunde til de fleste oste. Læs også mit indlæg ‘Ost og portvin for dummies’.

Fortæl historien

Alle oste har en historie. Fx om traditionen bag, hvor den kommer fra eller hvad der evt. er særligt ved den i forhold til mange andre oste. Læs på emballagen, spørg i butikken eller googl dig til det. Jeg lover dig: Det vil blive værdsat!

Har du spørgsmål til din osteservering, kan du altid skrive en kommentar herunder – eller gå ind unde fanen ‘Spørg om ost’.

Rigtig god fornøjelse!