Reklame @motleycph

Opdatering: Desværre er Motley lukket, siden jeg besøgte stedet. Jeg har valgt at lade blogindlægget være, da der både er gode ostetips og en gedigen mængde ostehygge i indlægget…

 

Katrine og Jacob blev forelsket i lokalet med det samme. De vidste, at her kunne de lave et fedt spisested. Da de begge er vilde med ost, stod det hurtigt klart for dem, at ost skulle være omdrejningspunktet. I september 2018 slog Motley dørene op.

Motley
Katrine vælger gerne ostene på gæsternes ostebræt, hvis de ikke selv vil.

Udgangspunktet: Vi elsker ost

Omkring 15 velvalgte oste udgør det spændende ostebræt. Der er både oste fra ‘de bedste danske osterier’ og fra udlandet. Udover at vælge hvor mange oste skal på brættet, kan gæsterne selv vælge deres oste. Eller vælge at lade sig overraske.

Motley

På Motley kan du også få varme og kolde retter samt Dagens Ret. Der er ost i de fleste, men ikke i alle. Man skal altså ikke nødvendigvis være hardcore ostefan for at kunne besøge Motley 🙂

Motley
Menukortet skifter tit, og stamgæsterne kan altid finde noget nyt
Motley

Ost på kortet

Når man selv er smittet af ostepassionsbacillen, er det ikke svært at blive begejstret, når man møder andre, der har det på samme måde. Vi smagte os igennem samtlige oste på brættet og fik en god og lang ostesnak om ostene, og hvad der passer til.

Jeg tænker stadig med salighed tilbage på en cremet let syrlig fransk gedeost (Selles sur Couffy) med en kølig Sauvignon Blanc i glasset. Og Trelleborg fra Sønderhaven Gårdmejeri med en californisk pinot noir. For ikke at glemme den velmodnede roquefort sammen med Frederiksdal kirsebærvin…

Motley
Motley
Friteret camembert er et hit på menukortet

Få Katrines ostetips

To finske damer kommer ind og bestiller ost. Katrine laver et bræt til hver, hvor tre oste er i selskab med oliven, valnødder i honning, paradisæblegelé og syltede abrikoser. De to hygger sig i lang tid med deres oste og et glas vin.

Motley

Katrine deler gerne ud af sine tips til en god osteservering:

  • Skab diversitet på brættet: Danske og udenlandske oste, bløde og faste, og oste af både ko- og gedemælk
  • Anret så det er fint at kigge på (det betyder faktisk meget)
  • Servér hjemmelavet tilbehør efter årstiden (det er fx snart tid til hybenblomster)

Alt fra bunden

Udover ost ligger det også i Motleys DNA, at så meget som muligt er hjemmelavet. Parret holder fx af at gå på jagt. De fasaner, vildsvin og rådyr, som de måtte nedlægge, ender som charcuteri eller kebab på menuen efter at have været gennem kokkens kyndige bearbejdning. Surdejsbrødet er hjemmebagt, og svigermor har hjulpet med noget tilbehøret til ostene, fx solbærmarmeladen.

Motley
Lille Eddie er med på job. Der skal nok komme en fin restauranthund ud af ham…
Motley
Grå regnvejrseftermiddag eller lun, lys sommeraften. Motley kan begge dele.

Besøg Motley

Hvis du selv vil lægge vejen forbi og tjekke ostene ud (og alt det andet), finder du Motley lige her:
Ryesgade 30 B
2200 København N.
Du finder dem også på facebook og instagram.

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 17. maj 2019Categories: Ostebord, Ostefolk, OstehistorierTags: , , , ,

Skriv en kommentar