Tyromanti – kunsten at spå i ost

Kan man spå i ost? Altså bruge en ost til at finde svar på livets store spørgsmål? Det lyder måske lidt skørt, men det findes der faktisk en gammel spådomskunst, som handler om. Den hedder tyromanti. Og her kan både ostens huller, skimmel og smeltning være med til at afsløre svarene.

Tak til madhistoriker Line Schleisner fra Smag på Historien, der står bag både research, billeder og tekst.

Der er noget næsten magisk ved ost. Tænk, at flydende mælk pludselig kan skille og stivne til ostemasse. En næringsrig og velsmagende frembringelse, som kan opbevares i længere tid uden at fordærve, og som også gør det muligt for mennesker med sarte maver at nyde godt af mælkens vitaminer og mineraler.

I dag ved vi, hvad der sker, når mælk bliver til ost. Men for oldtidens mennesker må forvandlingen have været lidt af et mysterium.

Forskellige kulturer fandt uafhængigt af hinanden ud af at fremstille ost. De ældste arkæologiske spor stammer fra omkring 7.500 år gamle potteskår fra Polen, hvor man har fundet rester af ostemasse.

Man havde også opdaget, at osten stivnede bedre, hvis den blev lagt til lagring i en pose af gedeskind fra et gedekid. Men man vidste ikke, at det skyldtes enzymer fra gedekiddets maveflora.

Det måtte være guddommelige kræfter, der var på spil, når mælk blev til ost.

Og hvis der var noget guddommeligt over ost, var det måske heller ikke så mærkeligt at forestille sig, at den kunne give svar på livets store spørgsmål.

Ordet tyromanti kommer fra de oldgræske ord tūros (ost) og manteia (spådom).

I det gamle Grækenland spåede man i lidt af hvert. Man studerede fuglenes flugt på himlen, dyreindvolde og terningespil. Og det var ikke kun det berømte orakel i Delfi, der kunne fortælle konger og bystater, hvad guderne mente.

Spåmænd fandtes i byerne, hvor alle med en drakme eller to på lommen kunne få hjælp til at søge svar.

Spådommene handlede dog ikke så meget om at forudsige fremtiden, men snarere om at finde ud af, hvordan man skulle opføre sig for at gøre guderne tilfredse. Og dermed sikre sig en ønskværdig skæbne.

Men ikke alle spådomskunster blev taget lige alvorligt.

Artemidorus Daldianus var en anerkendt drømmetyder og hans bog Oneirocritica fra ca. 200 f.kr. var en udførlig guide til drømmetydningens kunst.

Her gav han ikke blot forklaringer på forskellige drømmes betydning. Han havde også klare holdninger til, hvilke spåmænd man kunne stole på.

Og ostespåmændene var bestemt ikke blandt hans favoritter.

”For uanset hvad pythagoræere, fysiognomikere, terningespåmænd, ostespåmænd, sigtespåmænd, geomantikere, håndlæsere, skålspåmænd og nekromantikere siger, er det nødvendigt at betragte det hele som løgn og uden substans. For i virkeligheden er deres håndværk uden indhold, og de selv ved intet om profetier, men er charlataner, der bedrager og udplyndrer dem, som rådspørger dem. Det forholder sig faktisk således, at sandheden kun tales af offerpræster, fuglespåmænd, astrologer, iagttagere af jærtegn, drømmetydere og levergranskere alene.”

Han regnede ostespåmænd som charlataner, der efter hans mening hverken havde viden om profetier eller noget reelt indhold i deres spådomskunst. Tværtimod mente han, at de snød og udplyndrede de mennesker, der søgte deres råd.

Så allerede dengang var der altså delte meninger om, hvorvidt man kunne stole på en ost.

Også den franske forfatter François Rabelais gjorde i 1600-tallet grin med spådomskunsten i sine satiriske fortællinger om kæmperne Gargantua og Pantagruel.

I en af hans bøger møder vi karakteren Panurge, som gerne vil finde sig en kone. Derfor opsøger han spåmanden hr. Trippa for at få hjælp.

Hr. Trippa er en temmelig latterlig og overdreven spåmand, som foreslår en lang række forskellige spådomskunster. Nogle er kendte, mens andre er opdigtede. Og tyromanti er med på listen.

Han foreslår ganske enkelt at afprøve tyromanti på en stor Brehemont-ost, som han tilfældigvis har liggende.

Panurge finder dog aldrig en kone. I stedet bliver han opslugt af en dyb, overtroisk frygt for, at en kommende hustru vil slå, røve og bedrage ham.

Så meget for den hjælp!

Hvis man alligevel skulle få lyst til at prøve kræfter med tyromanti, findes der flere måder at gøre det på.

Man kunne eksempelvis betragte ostemassen, mens den stivnede, og forsøge at finde svar i de mønstre, der opstod.

Man kunne også tælle hullerne i en ost og se på, hvordan de var placeret i forhold til hinanden. Eller man kunne studere, hvordan skimmel dannede sig på ostens overflade.

Endelig kunne man forsøge at tyde svaret ud fra den måde, osten smeltede på.

I England kunne en ugift kvinde, som skulle vælge mellem to bejlere, lade osten hjælpe sig med beslutningen.

Hun skrev navnene på de to mænd på hvert sit stykke ost og ventede. Det stykke ost, der først begyndte at mugne, bar navnet på hendes rette udkårne.

Hvis hun ikke havde tid til at vente på, at osten mugnede, fandtes der heldigvis en hurtigere metode.

Hun kunne kaste de to ostestykker hen til en sulten gnaver. Det stykke, der først blev spist, afslørede svaret.

I Schweiz kunne ostefondue bruges til andet end hyggeligt samvær omkring bordet.

Man kunne nemlig stille fonduen et spørgsmål, som kunne besvares med ja eller nej. Derefter dyppede man et stykke brød på en fonduegaffel ned i den varme ost. Hvis brødet blev siddende på gaflen, var svaret ja. Hvis brødet derimod faldt af og forsvandt ned i ostemassen, var svaret nej.

Man kunne også stille mere komplicerede spørgsmål.

Her skulle man tænke intenst på sit spørgsmål, mens man dyppede brødet i fonduen. Bagefter holdt man gaflen op foran et brændende stearinlys og forsøgte at tyde svaret i de skygger, der blev kastet på væggen.

Har du fået lyst til at prøve tyromanti, kan du arrangere din egen lille ostespådomsseance.

Ligesom et godt ostebræt kræver en omhyggelig sammensætning af oste, tilbehør og drikkevarer, kræver en ostespådomsseance også de rette ingredienser.

Her er valgt en fuldmåneost med passende tilbehør. Men du kan naturligvis sammensætte seancen med den ost, du selv har lyst til.

Fuldmåneost er en blød og cremet komælksost med knasende proteinkrystaller og en fyldig smag af smør med nøddeagtige noter.

Det særlige ved osten er, at den udelukkende bliver fremstillet i de døgn, hvor det er fuldmåne. Derfor er den en kraftfuld ost til formålet.

Husk at tage osten ud af køleskabet cirka 30 minutter før seancen, så den kan nå at tilpasse sig temperaturen.

Placér osten midt på et ostebræt, et fad eller en tallerken.

Ved siden af sætter du et bæger. Vand symboliserer renselse og skaber klarhed, men vælg gerne en drik, der passer til osten. Til fuldmåneosten er en tør æblecider et godt valg.

Læg også en ostekniv frem. Den symboliserer kraft og bevægelse fremad. Her kan du bruge en universalostekniv med et mellemlangt, skarpt blad.

Du kan eventuelt dække osten med et osteklæde, som symboliserer grænsen mellem vores verden og den spirituelle verden.

Først og fremmest skal du lægge alle tanker om, at det her måske er lidt åndssvagt, til side.

Sørg for, at du ikke bliver forstyrret. Træk vejret dybt, og fokusér på osten og det spørgsmål, du gerne vil have svar på.

Det handler om at tænke kreativt og bruge fantasien. Og om at lægge mærke til og fortolke det, du ser, dufter og smager.

Stil gerne et åbent spørgsmål.

Hvis du har svært ved at finde på et, kan du overveje:

• Er der noget i dit liv, der føles uvist?
• Står du foran en stor beslutning?
• Er der en særlig følelse, du gerne vil have afklaret?

Når du har formuleret dit spørgsmål, skal du kigge grundigt på osten.

Fuldmåneosten har en rustik og særpræget overflade, som minder lidt om et månelandskab.

Læg mærke til, hvad du ser. Måske er der revner, forskelle i overfladen eller mørkere kanter.

Her er nogle mulige fortolkninger:

• Små revner: Små sandheder, der kommer op til overfladen.
• Pulveragtig tekstur: Blidhed, healing og mildhed.
• Hård skorpe: Udholdenhed, modstandskraft eller et følelsesmæssigt skjold.
• Mørkere kanter: Uafklarede udfordringer.

Nu er det tid til at finde ostekniven frem.

Inden du skærer, skal du formulere dit spørgsmål til kniven. Kniven stiller så spørgsmålet videre til osten.

Læg et snit i osten, præcis som du har lyst til. Kig på ostens indre, dér hvor du har skåret. Er der huller? Hvor mange er der? Og hvordan er de placeret? Måske handler dit spørgsmål om tid, og så kan antallet af huller have betydning.

Du kan også fortolke hullerne sådan:

• Store huller: Store muligheder eller store åbenbaringer.
• Små huller: Subtile tegn eller diskrete påvirkninger.
• Huller samlet ét sted: Samarbejde eller sladder.
• Spredte huller: Frihed og spontanitet.
• Ét centralt hul: Et styrende formål eller et afgørende øjeblik.

Tænk på osten som et kort, der viser vejen til den rette destination.

Når ostespådommen er overstået, er der heldigvis stadig en dejlig ost at nyde.

Servér fuldmåneosten med knækbrød, valnødder i honning og friske skiver af pære.

Og drik resten af æblecideren til.