Osteåret 2025 begyndte for mig den 8. januar med et foredrag om havartiosten og ostepioneren Hanne Nielsen på Havarthigården i Holte, og det sluttede den 10. december med en rejse Frankrig rundt på en ostetallerken i selskab med teamet fra Président. Og mellem disse to smagninger? Et væld af osteevents, møder, rejser, kontortimer, osteudskæring mm.
2025 rinder ud om få timer – og igen har jeg iført mig mine ‘ostebriller’ for at kigge på året, der gik. Løfter jeg blikket og kigger ud i verdenen, er det naturligvis andre tungere, større og vigtigere begivenheder, der fylder.
Men her i ‘osteklokken’ er mine årets højdepunkter en blanding af en dagbog og et indblik bag kulisserne i hverdagen hos en ostekommunikatør.
Årets ostefest
Det var uden tvivl Ostens Dag. For anden gang samlede jeg sammen med det gode team i bureauet Wonderfuel – og med uvurderlig støtte fra vores sponsorer – hele Danmarks ostebranche. Der var travlt over det ganske land, for det vidste sig, at osteelskerne gerne rykker ud, når der er osteoplevelser i sigte. Besøgsrekord og andre rekorder blev slået på både mejerier og hos ostehandlerne.
Årets ret med smeltet ost
Sommerferien tog os til Schweiz og Frankrig. Vi planlagde dag for dag og tog på den måde de muligheder, der viste sig. Et af disse stjerneøjeblikke var på en gård i Alsace for foden af Vogeserne, hvor vi overnattede på en gård. Ville vi have aftensmad? spurge de, da vi tjekkede ind. Tjo, det ville vi gerne. Jeg fik en ‘assiette marcaire’, og det var den bedste ret med smeltet munster.
Årets længstvarende osterejse
Jeg rejste som ‘cheese educator’ med på Cheese Journeys rejse til Frankrig og Schweiz. 12 dage. 17 søde gæster. Timevis af ostesnak, besøg og oplevelser. At undervise på et chateau fra år 1032 er noget ganske særligt. En smagning i den kølige kælder med de tykke mure. En anden i den flotte spisesal med udsigt til Mont Blanc. Samtaler over måltider og indtryk, der gemmes for altid.
Årets bedst klædte køer
Finalen på osterejsen med Cheese Journeys var en ‘désalpe’ eller koparade. Denne særlige dag er en fejring af, at nu vender køerne hjem til staldene i dalen efter en sommer i de alpine højder. Køerne er pyntet med høje blomsterklædte hovedudsmykninger, og de har fået de helt store koklokker om halsen, dem der kun bruges til fest. Alle er pænt klædt på, og hele landsbyen klapper af køerne, når de spankulerer gennem gaden.
Årets nørdede kursus
I London ligger Academy of Cheese, der underviser i ost. Siden corona har jeg taget forskellige kurser, og jeg er nu igennem Level 1 og Level 2 (ud af fire). For første gang pakkede jeg kufferten og rejste til London for at blive klogere på smag. I to fulde dage smagte, talte, duftede, smagte, lyttede (ja, en ost kan fx ‘knirke’), smagte, mærkede, smagte og talte vi om ost. Vildt inspirerende.
Årets rekord i ostetallerkener
Présidents franske osteaftener rejste videre rundt i Danmark, og jeg rejste med for at fortælle om ostene, vi smagte. Det blev til rigtig rigtig mange ostetallerkener, rigtig rigtig mange osteelskere (og et par skeptikere – de fleste blev dog omvendt undervejs) og mange fine steder som fx Koldinghus og Sanderumgaard Gods.
Årets mindste ost
Den allermindste ost – ikke bare i 2025 – men som jeg nogensinde er stødt på, mødte jeg i Chambéry i en fin ostebutik. Små smukke gedeoste fra området omkring Lyon. Størrelsen svarede til et stykke skolekridt – men smagen! Den foldede sig ud på tungen og blev siddende. Overraskende meget smag af god gedeost i et lille bitte stykke ost.
Årets største ost
90 kg. Så meget vejer hver af disse emmentalere. Jeg stødte på emmental på hvert af mine tre besøg i Schweiz i 2025, og hver gang fascinerer det mig at tænke på, at her ligger resterne af over 1.000 liter mælk. Hver ost er nærmest en tidskapsel, der fastfryser græs og urter fra en bestemt dag, og som er blevet indtaget og gumlet på af nogle bestemte køer. Filosofisk? Måske. Lad os ile videre…
Årets netværk
Endnu et år som forkvinde for Danske Madpublicister – foreningen for professionelle madformidlere. Det blev endnu et år med inspirerende events og berigende (faglige) snakke. Jeg vil nok især huske figenmasterclass (vi lavede bl.a. ost ud af mælk og figensaft), tur til Ærø med besøg hos øens ildsjæle samt en sensommermiddag på en mark med snak om grøntsager.
Årets t-shirt
Du kan heller ikke lade være med at smile, vel? Årets sejeste t-shirt var en del af personaleuniformen ved World Cheese Awards. Med til garderoben hørte også en jakke, der var lys gul og havde store synlige ostehuller. Dommerforklædet var solskinsgult. Man var ikke i tvivl om, hvem var med til årets største internationale osteevent.
Årets dommertjans
5.244 oste. 265 dommere. 1 dag – og 1 ost, der løber med titlen ‘Verdens bedste ost’. World Cheese Awards blev afholdt i Bern, Schweiz, og det var en kæmpe oplevelse at være dommer og være del af dette velorkestrerede osteVM. Så meget osteviden og ostepassion samlet på ét sted på én gang. Titlen gik til en 18 måneder lagret gruyère, men hold da op, hvor var der mange gode oste samlet på ét sted.
Årets ostemuseum-rekord
2025 blev året med flest besøg på ostemuseer. Det var ikke planlagt på forhånd, men skete bare (turen gik jo til Schweiz og Frankrig). Ikke mindre end fem museer med osteformidling. Alle sanser blev bragt i spil, og vi duftede, kiggede, læste, lyttede, bankede, mærkede og smagte os gennem appenzeller, emmentaler, Le Gruyère AOP, comté og munster/andre oste.
Årets frokost
På Suhrs Højskole havde jeg fornøjelsen af at undervise både forårsholdet og efterårsholdet i ost. En del af forløbet er at lave frokost med ost. Grønne retter, hvor ost indgår og den ultimative osteservering. Det kan være egne oste eller købte oste. Farvestrålende salater, bælgfrugter bagt med ost og meget mere kommer på bordet. Og et indbydende, kreativt udsmykket ostebræt.
Årets ostesultne hund
Hun hedder Lea, og hun sidder trofast og håber, at jeg taber et lille stykke ost. Jeg skulle hilse og sige, at verdens bedste ost er godtaget. Men ellers er hun både til danske og udenlandske oste. Til faste og halvfaste oste. Og det gør heller ikke noget, om mælken er pasteuriseret eller ikke.
Godt nytår!
Tak til dig for at følge med i mit osteunivers – uanset om du har læst min julekalender, taget del i Facebookgruppen eller fulgt med på Instagram. Eller været med til en af mine ostesmagninger.
Jeg glæder mig til et nyt spændende osteår – og ikke mindst til at vi alle sammen skal fejre Ostens Dag den første fredag i marts (du har sat X, ikke?)
Mange glade ostehilsner
Camilla
Rigtig godt nytår!!!
Min bedstefar var mejeribestyrer i Nybøl da 1. Verdenskrig begyndte og blev fyret, da han blev tysk. En af mine brødre blev mejeritekniker på Ladelund og ostesnak fyldte i familien. Jeg synes at de forskellige ostetpetypers karakteristik har ændret sig for meget. Et højdepunkt i barndommen var at besøge en ostegrosserer i Århus. For et par år siden fik jeg gammelost (købte dyrt) på et fynsk mejeri, der først sagde, at de ikke havde noget
Det passede selvfølgelig ikke. De ville gemme til restauranter.
Højdepunktet da en af Grønlykkerne tog en musegrå brie frem på et lager, hentede to skeer og et glas solbærsyltetøj. Så skar han “låget” af osten og så spiste vi.
Det glemmer jeg aldrig.
Hej Erik
En ostesnak er altid skønt, og et osteminde som dit er vidunderligt. Tak for at dele det med os andre.
Mange ostehilsner
Camilla