Året, der gik: Når jeg tager mine ‘ostebriller’ på og kigger på året, der netop er ved at rinde ud, må jeg konstatere, at det herrens år 2024 har været noget af et osteår.
I stil med tidligere har jeg samlet nogle af højdepunkterne. Det meste handler om ost, men dog ikke det hele. De er naturligvis heller ikke 100% fyldestgørende, til gengæld giver de også et (måske mere sjældent) indblik i ostekommunikatørens hverdag – også ‘behind the scene’.
Årets ostefest
Årets ostefest var uden tvivl premieren på Ostens Dag. Sammen med bureauet Wonderfuel og efter idé fra Ib i Facebookgruppen ‘Os der er vilde med ost’ samlede vi branchen, der bød landets osteelskere på over 60 events: Fra spændende smagsprøver hos ostehandleren, et besøg i en skjult ostekælder under Frederiksbergs gader til online- og fysiske smagninger – for ikke at nævne gode tilbud og en masse presseomtale. Jo! Vi fik Ostens Dag på landkortet (og jeg glæder mig helt vildt til den første fredag i marts, hvor vi gør det igen!)
Mest ulækre ost (eller...?)
I Malmø findes The Disgusting Food Museum, og her tog jeg familien med hen, da jeg havde fødselsdag. Tanken bag er, at vi i fremtiden måske kommer til at spise anderledes end i dag (fx insekter), og at hvad vi ser som ulækkert eller lækkert handler meget om kultur og overbevisninger. Men at ca. 10 oste, bl.a. Gamle Oles Farfar, var med i udstillingen, det ved jeg ikke, om jeg er helt enig i 🙂
Bedste netværk
I 2024 trådte jeg til som formand i den skønne forening Danske Madpublicister. Jeg har været med i dette netværk for professionelle madformidlere i mange år, og nu altså i en ny rolle. Året har bragt mange spændende samtaler med inspirerende ildsjæle, fantastiske måltider, udbytterige ture mv.
Jeg har ikke være fan af myseost i mange år, men det blev ændret, da jeg i sommer besøgte en norsk sæter i fjeldene omkring Geilo. Her oplevede jeg gederne, der græssede frit, og så, hvordan myseosten – eller den ‘ekte geitost’ blev lavet. Ostens umamidybde og noter af salmiaklakrids smeltede de sidste betænkeligheder væk. Nu kan jeg sige det højt: Jeg er fan af den norske ekte geitost!
Bedste måltid under vand
Fem meter under havets overflade. Råvarer fra hav og land. Kyndige kokkehænder og oplagte, historiefortællende tjenere. På restaurant Under i Lindesnes fik vi en gastronomisk oplevelse til udsigten af svømmende fisk. Der var ikke meget ost på menuen, til gengæld gav fermenterede planteproteiner en god ostesmag, og valle blev brugt som marinade. En helt igennem vild oplevelse!
Bedste udekøkken
Vi er stadig i Norge, hvor årets sommerferie gik til. På en campingplads lige ned til en fjord frembragte vi denne skønne ret med bl.a. grillost fra Stavanger Ysteri (Norges eneste urbane osteri). Smag er multisensorisk – og udsigten og stedet bidrog til at gøre dette måltid til noget særligt. Mens osten lavet på upasteuriseret mælk satte prikken over i’et.
Smukkeste osteanretning
Jeg har oplevet mange smukke osteanretningen gennem året – men denne fra en restaurant i Andalusien efterlod et særligt indtryk. Tre slags spanske oste med nødder og urter og lidt olivenolie. Smukt og smagfuldt i al sin enkelthed.
Det kunne have været nogle af de mange gummistøvler, der dagligt træder på fugtige mejerigulve, dunkle ostekældre eller lune stalde. MEN det må naturligvis være disse Gruyére-sko spottet på markedet i Lugano i anledning af Swiss Cheese Awards. Et marked, der havde ‘everything cheese…’ (og især med Le Gruyère AOP)
Årets (længst) rullende osteshow
2024 kommer uden tvivl til at stå for året med de fleste (til dato) ostesmagninger i hele landet. En stor del af dem handlede om fransk ost og Frankrigs regioner, et projekt jeg lavede i samarbejde med Président. 16.000 stykker ost fik vi skåret ud til de 16 ostesmagninger, som det blev til.
Årets oste-undervisning
For tredje gang underviste jeg en gruppe elever på Suhrs Højskole i valgfaget Ost. Det er altid ganske særligt at være på Suhrs matrikel, hvor madundervisning har fundet sted siden 1901, og hvor både min mormor og mor har haft deres gang. Udover at komme rundt i osteuniverset, lavede vi frokost til hele huset et par gange – bl.a. denne flotte osteanretning.
Årets t-shirt
Jeg fik den (naturligvis) af en amerikansk osteveninde. Jeg har haft den på til særlige lejligheder, når der skulle spredes lidt ekstra osteglæde. Som fx her på gastronomisk loppetorv, hvor jeg solgte ostegrej fra min webshop.
Årets hjemmearbejdsplads
I 2024 prøvede Mikkel og jeg at flytte hjemmearbejdspladsen til Andalusien i et par uger. Det var ikke skidt. Man kan sagtens planlægge ostesmagninger og skrive gode ostehistorier om dagen og nyde en solnedgang og lidt tapas efter fyraften!
Årets korteste ko-ben
Sammen med Danske Madpublicister og Økologisk Landsforening kørte jeg en sensommerdag rundt i Djursland. Her mødte jeg bl.a. disse kortbenede damer. De tilhører racen Sortbroget Jysk Malkerace. De er små og robuste, og deres ben er kortere end nutidens køer. Det gør dem gode til at vandre. I gamle dage var det nemlig helt normalt, at man vandrede ned gennem Jylland til markeder i Tyskland for at sælge koen.
Årets mest avancerede pizzakort
I 2024 var jeg på pizzakursus i Umbrien for at lære mere om, hvordan forskellige oste arter sig, når de smelter. Men prisen for årets mest udbyggede pizzakort (det var faktisk en lille bog) går alligevel til en intermistisk restaurant i San Marino, hvor der var ikke mindre end fem forskellige slags Pizza Margarita at vælge imellem. Man kunne også læse om pizzabundenes forskellige vandindhold og hævetider. Sådan gøres det!
Mine ønsker for 2025
Her på tærsklen til det nye år kigger jeg tilbage på et spændende og varieret år. Du skal have en kæmpe tak for at læse med – uanset om det er her på bloggen, i Facebookgruppen eller på Instagram.
Jeg glæder mig til at dykke ned i endnu flere ostehistorier, besøge flere mejerier og dele endnu mere osteviden, tips og tricks med dig i 2025. Allermest glæder jeg mig til, at vi sammen skal fejre Ostens Dag den første fredag i marts.
Rigtig godt nytår!!!
