Manchegafåret

Manchego DO fra det ”Vandløse Land”

Flere århundreder før Jesus vandrede rundt på vores jord, har mennesker i La Mancha-regionen (syd for Madrid i Spanien) fremstillet oste af fåremælk. Det viser arkæologiske fund. Dette område blev af de bosiddende arabere kaldt ”Al Mansha”, det “Vandløse Land”.

Olivenlund
Olivenlund, spanien, castilla la mancha

Den beskrivelse forstår man godt, når man på en varm sommerdag mærker den bagende sol og ser den tørre jord. Sommerens hede står i skærende kontrast til de kolde vintre. Det barske klima er ikke noget for køer, der foretrækker Nordspaniens regnfulde klima og frodige græs. Men Manchega-får er hårdføre og har gennem tiden tilpasset sig klimaet.

Spis manchego som en spanier

Mælken fra Manchega-fåret er temmelig næringsrig og koncentreret. Derfor er osten meget rig på protein, faktisk mere end kød. Den lidt tørre ost har en tæt, salt og fyldig smag. Spanierne selv ynder at skære osten i tynde trekanter og spise som tapas. Eventuelt sammen med lidt kvædebrød (en fast gelé af kvæde), der giver en fin balance af sødme, salt,  fedme og syre på én og samme tid.

Manchego serveret med kvædebrød

Gør som spanierne, skær Manchego-osten i trekanter og server med tynde skiver af kvædebrød (fås i specialbutikker).

4 kommentarer

  1. Pingback: Spansk pesto med manchego og marcona mandler | Ostesnak

  2. Pingback: Omvendt omelet med Manchego | Ostesnak

  3. Pingback: Mææh, lammeburger med manchego! | Ostesnak

  4. Pingback: Stik mig et ostespørgsmål! | Ostesnak

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*