Kurt i ostebilen

Mød ostemanden Kurt

Hvordan kan man arbejde med ost i 34 år – og stadig insistere på at finde et hotel tæt på Rue Mouffetard med de fem ostebutikker, når familieturen går til Paris? Og synes den rene, intense smag af et stykke schweizisk appenzeller er lige fantastisk HVER gang?

Tja, det vil der nok være nogle, der ikke forstår. Men det gør jeg. Selv siger han:

”Jeg bliver aldrig træt af ost. Efter alle disse år er jeg stadig ikke færdig med at lære, der er altid noget nyt, der dukker op.  Og jeg bliver lige forundret og begejstret hver gang, jeg lærer noget nyt”.

Kurt stikker hovedet ud af ostebilen

Her på bloggen vil jeg bl.a. fortælle historier om mennesker, der har et helt særligt forhold til ost. Den første handler om Kurt Andersen, der hver dag kører med sin ostebil rundt til storkøkkener og ostehandlere. Ost har været hans hverdag gennem 34 år, og det begejstrer ham stadig.

Kurt er en af fire salgschauffører hos Delimo. Han kører rundt med en stor lastbil med hylder, der rummer op til 150 forskellige oste. Jeg fulgte med Kurt på arbejde en dag for at få et indblik i hans hverdag.

Her fortæller Kurt om, hvorfor ost er fascinerende og inviterer indenfor i ostebilen:

”Hej, det er ostemanden,” råber Kurt, da han kommer ind i det store køkken hos en af dagens kunder. Kurt går direkte hen til det store kølerum for at se, hvilke oste køkkenet har brug for i dag. Bagefter går han sammen med køkkenchefen ud i ostebilen for at vælge ostene ud.

De fleste kunder kommer med op i bilen, hvor de kan se, dufte og mærke på alle ostene. Kurt finder prislisten frem, mens kokken snuser rundt blandt ostene.

Stor viden om ost

Som 21-årig spiste Kurt kun mild skæreost. Han arbejdede i Brugsen og kørte en dag ud med noget ost til en ostebutik. Her i kælderen under butikken fik Kurt for første gang kendskab til ostenes forunderlige verden, og han skiftede job kort efter. Efter knap seks år i ostebutikken (og hvor han lærte at spise alle slags ost) er hans vej til Delimo blandt andet gået forbi den flotte og store ostebutik, der lå på Købmagergade, hvor han var i 20 år.

”Jeg er ikke den fødte sælger. Heldigvis er det ikke nødvendigt at sælge min syge mormor for at sælge et stykke ost. For ostene er så gode, at de kan sælge sig selv,” siger Kurt stille og roligt.

De mange år med ost har givet ham en gedigen mængde viden. Han har ikke svært ved at finde frem til den rette ost med den netop den lagring, som kunden søger.

Kurt har også en stor passion for vin, der som ost er et unikt produkt. Variationen der kan komme ud af vindruer fascinerer ham – præcis som ostenes mangfoldighed og mælk.

Bedste osteoplevelser

Kurt har til gengæld svært ved at svare, da jeg spørger til hans bedste oplevelse med ost. For der har været så mange, at det er umuligt at vælge. Han fortæller ivrigt om det imponerende syn af et lager med 60.000 hele Parmesan hjul. Om gorgonzola-mejeriet, hvor de håndsal-tede ostene, og øjnene løb i vand i den tykke luft af salt. Og om dengang i Schweiz, hvor han besøgte et lille mejeri. Bonden kom med sin traktor med to mælkejunger på ladet. Der var 28 liter mælk i den ene og 34 liter i den anden. Mejeriet producerede tre emmental-oste om dagen.
”Jeg får sådan en vanvittig respekt, når jeg ved hvor mange, der har haft fat i de oste, før de når til forbrugeren,” understeger Kurt, der er glad for at have et job, der også er hans passion.

2 kommentarer

  1. Pingback: Det flotteste ostebord!!! | Ostesnak

  2. Pingback: Fire meter ostebord | Ostesnak

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*