Hvor skal du hen i sommerferien? Vi er nok mange, der bliver i Danmark i år. Og hey, det er skam heller ikke værst, for der ligger mange gode oplevelser og venter rundt omkring. Også osteoplevelser.

Lykkelund Gedemejeri
Besøg gedemejeriet Lykkelund på Bornholm. Nyd en pause i caféen, smag deres oste og is og se gederne. OBS. Åbningstiderne er i 2020 ændret i forhold til skiltet. Tjek dem ud på Facebook.

Nyt kort viser vej

Jeg har selv ledt efter et overblik over de gode osteoplevelser. Kortet fra Ost & Ko over mejerier i Danmark er et stort skridt på vejen, men hvad med ostebutikker og gårdbutikker? Og hvad med de hyggelige steder, der serverer en sublim osteoplevelse?

Det kort fandtes ikke, så jeg besluttede mig for at lave det selv 🙂 Med hjælp fra ostenetværket, rummer kortet i skrivende stund omkring 130 steder (mejerier, ostebutikker, gårdbutikker, spisesteder og seværdigheder). Kortet bliver aldrig færdigt. Nye steder kommer til, hvis jeg selv møder nogle – eller andre tipper mig.

Du kan se kortet lige her. Gem linket til Googles oste-map og brug det undervejs til at tjekke lokale osteoplevelser ud – og få køreanvisninger.

Besøg Claus og Summer på Copenhagen Goat Milk. Her finder du en gårdbutik, hvor de sælger gedeoste og is af gedemælk. Få en snak med ildsjælene, der brænder for at drive et gårdmejeri. Tjek åbningstiderne her.

Få en berigende snak og en god bid

Holder du af at få en snak med de mennesker, der laver osten, sælger osten eller serverer osten, så er der rig mulighed for det (så længe du ikke rammer det travleste tidspunkt). Så husk at spørge, undre dig og være nysgerrig på deres historie!

Dump ned i en blød sofa hos Vores Marked i Farum (eller Frederiksberg) og nyd en bid vellagret comté mv. og nyd den uformelle franske stemning, der hersker i butikken, der også er café og lager på én og samme tid.

Hjælp med at finde flere osteperler

Jeg er overbevist om, at der findes mange flere steder, der værdsætter ost. Jeg efterlyser derfor de mindre og måske lidt oversete steder, som man skal være lokalt kendt for at vide findes. Men kommer osteelskerne først derud, så vil de få en fantastisk oplevelse.

Har du et tip, så skriv til camilla@ostesnak.dk.

Osteruten
God sommer – og god tur på #Osteruten2020!

PS. Husk at hashtagge de billeder du deler på sociale medier med #Osteruten (og gerne #Ostesnak)

PPS. Linket til #Osteruten er https://bit.ly/osteruten

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

4 Comments

  1. Gerda Vaaben 17. juli 2020 at 01:25 - Reply

    Jeg mener at osteruten mangler et mejeri, som ligger mellem Fåborgvej og Sandholt på Sydfyn, Sinai Mejeri hedder det. Og som både producerer oste og har et lille udsalg til private som er åbent få timer torsdag, fredag og lørdag. Deres kærnemælk er helt uforlignelig dejlig.

    • Ostesnak 17. juli 2020 at 09:45 - Reply

      Hej Gerda,
      Tak for dit input. De er sådan set med, i Broby – under navnet Kirkeby & Thrane, da de sammen med mejeriet i Broby driver Sinai Mejeriudsalg.
      Mange hilsner Camilla

  2. Gerda Vaaben 17. juli 2020 at 00:57 - Reply

    Det er en fin indføring i ostenes fremstilling I har beskrevet her.
    Jeg vil helt bestemt prøve.
    Mit spørgsmål herefter kunne være, hvor skaffer man eksempelvis gede-mælk, hvis man er bosiddende på Fyn ?
    Og kunne man evt. bruge økologisk kærnemælk i stedet for ?
    Mvh Gerda Vaaben

    • Ostesnak 17. juli 2020 at 09:47 - Reply

      Hej Gerda,
      Jeg tænker, at du mener gedemælk til at fremstille ost?
      Jeg ved faktisk ikke, hvor på Fyn, man kan købe gedemælk. Læg evt. vejen forbi Gundestrup Mejeri, de laver oste på gedemælk, måske har de et tip til dig?
      God fornøjelse!
      Mange hilsner Camilla

Skriv en kommentar