Gedeost og holistisk afgræsning

‘Knak, knak, knak’. Det er lyden af mælkebøttehoveder, der bliver kappet af af ivrige geder. De har netop fået adgang til et nyt stykke græsareal, der har ligget i uberørt de sidste otte uger, og det har bl.a. givet masser af friske mælkebøtteskud. Denne løbende ændring af græsarealet kaldes også holistisk afgræsning.

Det er søndag morgen, og jeg besøger Copenhagen Goat Milk, et af Danmarks nyeste gårdmejerier.

‘Er der noget, der optager mig næsten mere end mine geder, så er det holistisk afgræsning,’ fortæller Claus Christoffersen.

Claus og Summer købte for to år siden et hus på landet med 13 ha jord til. Det ligger mellem Roskilde og Ringsted, og her bor familien med de to børn på nu syv og 15 år. Som vi sidder denne morgen på gårdspladsen med et flot dækket morgenbord med lækkert brød og de skønneste gedeoste, er det ren Morten Korch-idyl.

Hårdt arbejde

Men det står også hurtigt klart, at familiens drøm om geder og mejeri ikke kommer flyvende af sig selv. Claus har en baggrund som revisor, og det har lært ham at samle og processere info. At kunne tilegne sig nyt stof er vigtigt, når man beslutter sig for at lave ost. Han har også en fortid i militæret og med cykelløb på højt niveau, og derfra har han lært at optimere alt. Og – tænker jeg – også lidt om at sætte sig et mål og kæmpe for det.

Der er ingen tvivl om, at det kræver sit at holde styr på 13 ha jord, omkring 130 geder, 100 høns, et mejeri og nu også en gårdbutik. Og der kommer ikke flere end 24 timer i døgnet!

Gederne er kulturarv

Alt har en begyndelse, også når man vil avle på en gedeflok. Gederne er af racen dansk landrace, som er på FNs liste over truede dyrearter. Der findes 3-400 i Danmark i øjeblikket. Claus og Summers flok vokser stille og roligt, de har løbende suppleret flokken med geder udefra (købt tre geder her og to geder der), og er nu begyndt at avle på dem. Deres flok tæller i skrivende stund fire bukke, 48 malkegeder og 78 gedekid.

Gederne passer til det danske klima, om sommeren taber de uldpelsen, mens de med vinterpelsen sagtens kan gå i sne. Hos Claus og Summer bestemmer de selv, om de vil være ude eller inde. Jo mere stressfri en tilværelse gederne har, jo bedre er mælken de giver.

Gedekid hos deres mor

Det er efterhånden et sjældent syn at se malkedyr sammen med deres unger. Men her går kiddene sammen med deres mor om dagen. Om aftenen bliver de adskilt, og efter morgenmalkningen kan de igen gå og græsse sammen, indtil de når tre-fire måneders alderen. På trods af, at det giver mindre mælk til mejeriet. Gedekiddene slagtes først efter to år, hvilket er væsentligt senere end sædvanligt.

Indtil i år havde alle gederne et navn, men der er nu for mange til, at det er muligt.

Hvad er holistisk afgræsning?

Også når det kommer til afgræsning, har Claus noget på hjerte. På Copenhagen Goat Milk benytter de det, man kalder holistisk afgræsning, og det går ud på, at man løbende ændrer græsningsarealet for at give nogle arealer hvile.

Hvert område får seks til otte ugers hvile, før gederne får adgang. Det betyder, at mulden når at komme, og den holder på vandet. Rødderne bliver længere, og nye skud får lov til at vokse. Faktisk binder man mere CO2 på denne måde. For gederne betyder det, at de hver dag får et nyt areal at græsse på, det giver både mere mælk og en højere mælkekvalitet.

Claus rykker hegnspælene og giver gederne adgang til frisk græs og mælkebøtter. Resultatet er en koncentreret gumlen i stilhed.

Mælkebøtter er godt for fordøjelsen, fortæller Claus, der er glad for mangfoldigheden i sit ukrudt på markerne.

Græs og drøvtyggere er skabt for hinanden!

Claus Christoffersen
Ukrudt, græs og grene er guf for geder.

Vanedyr

Geder er sjove og nysgerrige dyr. De holder nøje øje med os, og kommer hurtigt hen og napper os forsigtigt i hånden eller i tøjet.

Claus forklarer, at de indtager deres sædvanlige plads, når de skal malkes.
De bliver malket en gang i døgnet.

Svaler flyver rundt i stalden, hvor der er højt til kip. De tager alle de fluer, de kan finde og gør det muligt for Claus at undgå insektmidler.

Det er ikke helt nemt at håndmalke en ged.
Det lykkes dog, selv om strålen sprøjter i alle retninger.

Som det er lige nu, begynder sæsonen for gedekid og derved mælk og ost i april. Det er tanken at fordele gedekiddene lidt anderledes ud over sæsonen og dermed strække sæsonen og opnå at have ost hele året.

Sådan lærer man at lave ost

Det lille mejeri er bygget i husets oprindelige bryggers og soveværelse.

Summer laver de skønneste gedeoste og yoghurt. Der stod ikke skrevet i hendes stjerner, at hun skulle være ostemager, da hun blev født tilbage i Thailand. Men sådan er det blevet, og ved at læse, tale med folk og ikke mindst bruge Youtube er hun blevet habil til lave ost.

Lige så forsigtigt øser Summer ostekornene op i formene.
At observere og prøve sig frem. Summer har nu fundet sit eget oste-udtryk.

Ostene

På gårdspladsen denne søndag morgen serverer Summer en drøm af et ostebræt:

Snackoste (de små kugler) i olie står forrest. Bagefter kommer de smukke friskoste med hhv. timian, purløg og lavendel/mælkebøtter, og sidst på brættet kommer skimmelmodnet chèvre i to lagringer.

Vil du smage gedeostene?

Ostene fra Copenhagen Goat Milk kan du finde i gårdbutikken, som netop er åbnet i husets udestue. Find adresse og åbningstider på facebook. Du kan også finde ostene hos Omegn i Torvehallerne og på udvalgte restauranter (primært lokalt). Claus og Summer er hyppige gæster på markeder rundt omkring, følg dem på facebook, så bliver du opdateret på deres planer.

I gårdbutikken finder du også sæbe og is fremstillet af gedemælk.

Gårdmejeri i venstre del og gårdbutik i højre del (i udestuen, lidt uden for billedet)

Det bliver spændende at følge Copenhagen Goat Milk på den videre færd, hvor økologi og råmælksoste står på listen over ønskeprojekter.

Jeg hepper på jer!!!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*