Der er så meget, der ændrer sig for os alle sammen i netop disse dage, og én af de ting, jeg havde glædet mig til, var en cheddartur med amerikanske Cheese Journeys til England i slutningen af marts. Rejsen kan naturligvis ikke gennemføres. Forhåbentlig bliver den udskudt til november – og så er der så meget længere tid at glæde sig i 🙂

Et nyt ostekapitel

Men netop i denne lidt specielle tid, hvor vi alle er ‘grounded’, står jeg også over for et nyt eventyr. Pr. 1. april springer jeg ud som selvstændig ostekommunikatør.

Turen med Cheese Journeys skulle være min første opgave som selvstændig. Jeg skulle nemlig ikke rejse med som gæst, men som en del af teamet bag. Cheese Journeys lever af at lave unikke osterejser for ostefans, uanset om de arbejder med ost eller bare holder umådeligt meget af ost.

Jeg havde glædet mig til fem dage med fuldt program. Fra mejeribesøg med hænderne nede i ostekarret, ostesmagninger og masser af fortællinger til en ostemiddag med 15 særlige gæster, nemlig ostemagere fra små mejerier og meget mere:

Hvad laver en ostekommunikatør?

Der findes så mange interessante historier om ost. Fra oprindelsen og historien bag til hvordan man får det bedste ud af sine oste. Viden og inspiration har altid været omdrejningspunktet for denne blog – og det bliver det også for mit arbejde fremover.

Alle, der producerer ost, sælger ost eller lader ost indgå i events og rejser, har brug for at fortælle historien. Og det kan en ostekommunikatør hjælpe med. På skrift (trykt eller uploadet), i tale og i billeder/video.

Camilla

Hvorfor lige Cheese Journeys?

For et par år siden sad jeg i en sofa hos en veninde. Med benene oppe og et glas rødvin i hånden. Vi havde gang i de store tanker. Drømme og muligheder blev luftet, og jeg fortalte om en instagramprofil, jeg havde lagt mærke til. Min opmærksomhed var blevet fanget af de skønneste billeder fra forskellige steder i Europa: Græssende køer på frodige enge, kyndige hænder fyldt med ostekorn, smukt anrettet ostebrætter med spændende oste. Profilen tilhørte Cheese Journeys, der har lavet en forretning ud af at servere kuraterede osterejser for ostefans.

Tilbage til sofaen. Jeg tænkte: ‘Det gad jeg godt!’ Så jeg besluttede på stedet, at jeg ville skrive til Anna fra Cheese Journeys. Som sagt, så gjort.

Anna Juhl

Den mail blev starten på en længere dialog, der førte mig til Holland i foråret 2019. Og forhåbentlig til England senere på året.

Kære læsere, I skal nok komme til at høre meget mere om cheddar her på bloggen 🙂

Cheese Journeys

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 13. marts 2020Categories: Ostefolk, OsterejseTags: , , , ,

8 Comments

  1. Hege Frogh 14. marts 2020 at 08:06 - Reply

    Du fikk det til du!!! Som vi siger i Norge. Imponerende du leverer sådan inspirerende og levende fortællinger om…. ikke “bare” ost- men alt det der følger med…. naturen, livet, estetikken, romantikken, kærligheden…. også osten…. Tak for at du beriger mit liv med… det hele❣️

    • Ostesnak 14. marts 2020 at 09:43 - Reply

      Tusind tak for dine ord, der glæder mig meget Jeg synes netop, at det bliver rigtig interessant, når man får hele konteksten med. Tak for at følge med!
      Mange glade ostehilsner
      Camilla

  2. Piskeriset 13. marts 2020 at 21:40 - Reply

    Elsker eventyr og især madeventyr 😉
    Rigtig god rejse – glæder mig til at følge med!

    • Ostesnak 13. marts 2020 at 22:42 - Reply

      Tak skal du ha’. Det spændende ved sådan en rejse er, at den kan tage dig mange steder hen…

  3. Pia Andreassen 13. marts 2020 at 20:31 - Reply

    Kære Camilla
    Hvor spændende. Held og lykke med dit nye eventyr.
    Kh Pia

    • Ostesnak 13. marts 2020 at 22:40 - Reply

      Tusind tak, Pia. Håber snart vi ses!

  4. John Lund Steffensen 13. marts 2020 at 12:34 - Reply

    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke på din rejse som ostekommunikatør.
    Med venlig hilsen: John Steffensen

    • Ostesnak 13. marts 2020 at 12:44 - Reply

      Tusind tak! Jeg er overbevist om, at det bliver en sjov rejse!

      Mange glade ostehilsner
      Camilla

Skriv en kommentar