Verden ser totalt anderledes ud i dag end for blot få uger siden. Alle planer om ostesmagninger og -rejser er naturligvis aflyst eller udskudt. Men når nu man kan gå i skole online, holde møder online – kan man så ikke afholde en ostesmagning online?

Det har jeg besluttet at afprøve på fredag den 27. marts kl. 18.30 – ca. 19.15.

Du er hermed inviteret!

Og jeg håber, at du har lyst til at være med.

Virtuel Ostesmagning

Konceptet er enkelt:

  • Du tilmelder dig
  • Du får en indkøbsliste af mig (der er tale om fem oste – og rækker til 4-5 personer). (Du kan købe ostene i supermarkedet eller hos din ostehandler).
  • Du får fredag morgen en mail fra mig, hvor jeg guider dig til, hvornår ostene skal tages ud mm. Du får også det link, du skal bruge for at vi kan mødes.
  • Fredag kl. 18.25 klikker du på linket – og vi mødes i cyberspace med (måske) de samme oste foran os. Jeg fortæller om ostene, du smager – og du kan i øvrigt skrive spørgsmål til mig undervejs.

Invitér nabo og venner – på distancen

Du er naturligvis velkommen til at tage din familie, venner, kolleger og naboer med – altså så længe de bliver hjemme hos sig selv. Del gerne linket – og lad os gøre fredag aften til en hyldest til den gode osteoplevelse!!!


Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 23. marts 2020Categories: OstesmagningTags: , , ,

Skriv en kommentar