Myseost og ostehøvl

Meningen med myseost

Vinterferien i de norske fjelde er vel overstået. Frisk luft, timers slid på langrendsløjperne, susen ned ad slalombakkerne og masser af sne. Jeg holder meget af Norge, men der er en ting, som jeg ikke helt forstår. Det er myseosten – eller brunosten, som den også kaldes. Den er jo om noget en national norsk stolthed med lange traditioner bag. Jeg håber, at nogle af jer læsere måske kan forklare mig meningen med myseosten…

Myseost og ostehøvl

 

VALLE GIVER KARAMELSMAG
Myseost er et restprodukt fra ostefremstillingen, ligesom ricotta. Når ostekornene har samlet sig til en ost, er der en del valle tilovers. Vallen (myse på norsk) koges ind eller dampes, før man tilsætter mælk og fløde fra ko og/eller ged. Herefter fortsætter man med at koncentrere blandingen, mens vandet fordamper endnu mere. Vallen indeholder en del mælkesukker, og det er dét, der giver den karamelliserede smag og den brune farve.

Og det er måske også her mit forståelsesproblem ligger, for osten smager jo ikke af ost. Havde den heddet karamelpålæg eller noget lignende, så var det jo en ganske anden sag 🙂

Her kan du se nogle idylliske billeder fra Norge, samt hvordan varm myseost ser ud:

 

Er der noget, som i Norge går godt i spænd, så er det varme vafler med skiver af myseost. Som her, hvor osten indgår på lige fod med marmelade:

Vafler og myseost

Man kan altid lure et lands fødevarevaner ved at gå en tur i det lokale supermarked. Vi var i Rema 1000, der på trods af sin relativt beskedne størrelse havde et rigt udvalg af myseoste:

Myseost i butik

 

MEGET NORSK TRODS FALDENDE FORBRUG
Ifølge melk.no spiser hver nordmand i gennemsnit 17,6 kg ost. Forbruget af myseost er faldende og udgjorde i 2012 1,85 kg pr. nordmand.

Men myse er stadig meget norsk, og noget af det, der gør nordmænd til nordmænd, som denne video fra Tine fortæller:

Hvad mener du om myseost? Hvad er meningen? Og hvordan/hvornår spiser du myseost?

20 kommentarer

  1. Myseost smager pragtfuldt på hjemmebagt rugbrød og med bananskiver på!

  2. Jeg har spist myseost hele mit liv og jeg kan leve af det som det eneste pållæg i uger hvis det skal være. Myseosten er rig på umami. Den består af en perfekt kombination af salt, sødme og den lidt skarpe smag=umami. Det har altid undret mig at jeg aldrig er blevet træt af den. Den går godt på både boller, rugbrød, knækbrød og skorper. Et godt, tykt lag smør under er at foretrække. Osten bliver hurtig blød og smager bedst lige fra køl. Ligger den ude for længe bliver den blød og melet. Jeg er 29 år og har fået det fra jeg var helt lille. Jeg vil tro at mit forbrug har svinget mellem 3-10 kg/år. Så en 100 kg er det da nok blevet til, hvis ikke 200 kg måske. 🙂 Jeg har stort set altid oplevet at andre var vilde med det når de har smagt på den.
    Jeg betragter mig selv som Danmarks ukronede Myseost ekspert! 😉

    Vh Jonas

    • Hej Jonas,

      Det er jo en ære, når bloggen får besøg af ‘Danmarks ukronede Myseostekspert’!!! 🙂
      Jeg tror ikke, at der er nogen anden ost, der på den måde skiller vandene som myseosten: Enten ÆÆÆÆÆLSKER man den – eller også gør man ikke.
      Tak for dit bidrag. Tror snart jeg må kigge på den ost igen 🙂
      Har du prøvet at bruge den i madlavning eller desserter?
      Mange hilsner Camilla

    • Kan man købe myseost i DK nogen steder?

      • Hej Yasin,
        Du kan købe myseost i de større supermarkeder og hos nemlig.com. Mon ikke også din ostehandler har en myseost?
        Mange ostehilsner Camilla

  3. Robert Williamsen

    Interessant snak det her; her er en nordmand som altid har brunost i køleskabet.

    Som flere har påpeget, er brunost/myseost ikke rigtig ost. Sukkeret i vallen giver smag og farve og den tilsatte mælk og fløde giver (udover smag) fylde. Når processen afbrydes tidligere, kan produktet ikke stivne, og resultatet bliver i stedet det tidligere omtalte produkt Prim. Og netop Prim skulle være det alle smagte først – inden de bliver introduceret for den “koagulerede” version af Prim; Brunosten. Således associeres det ikke til ‘ost’, og dermed er tilgangen til smagsoplevelsen en helt anden. Det ser ud som og dufter af karamel, og konsistensen er ‘smørbart pålæg’ som det også er. Når jeg præsenterer en ny for brunost, plejer jeg at sige at vedkommende skal betragte det som et karamelpålæg.
    Det lykkes ikke hver gang…

    Det som derimod lykkes hver gang, er brunost i brune sovse. Alle endestykker af Brunosten bliver taget vare på, og bruges som smagsforstærkere i næsten alle mine brune sovse, det giver det søde, og det der (for den der smager) ubestemmelige, og gør at jeg kan slippe med brug af mindre fløde. Hvis jeg ikke har et endestykke; En til to tykke skiver i sovsen…mmmm, tro mig, det er værd et forsøg!

    • Hej Robert,

      Tak for din kommentar og uddybende forklaring. Jeg kan sagtens følge dig i din præsentation af osten til dem, der ikke kender den. Og jeg kunne også godt tænke mig at smage lidt af osten i en sauce – jeg må vist gøre et forsøg mere…

      I øvrigt har jeg hørt om den runde brunost, som kun fås i Norge (?) – og som efter sigende skulle være en helt anden oplevelse igen. Så jo, helt færdig med at forstå myseosten er jeg jo nok ikke 🙂

      Mange hilsner Camilla

  4. Knut Hansvold

    Her er en nordmann som nesten aldri spiser brunost. Jeg syns ikke det er så veldig godt, det er ikke spesielt sunt (stort sett bare sukker) og den kan ikke brukes som en ost. Sånn sett har Ostesnak rett, navnet er misvisende.

    Osten passer imidlertid fint som fyll i lefser, altså en slags kake med uendelige variasjoner som spises mye i mange deler av Norge. Da røres reven brunost gjerne sammen med smør og sukker, og det smaker skikkelig godt. Den mest ekstreme utgaven er møsbrømlefsa i Salten (ved Polarsirkelen, rundt Bodø), hvor brunosten varmes så den løser seg opp og blir til en røre, og serveres med smeltet smør og rømme oppå en leiv av grovt mel. Det høres spesielt ut, men jeg kan forsikre at det smaker fantastisk.

    Så det ligger mye interessant matkultur bak brunosten. Men hold den borte fra alt som heter ostefat, osteaftner osv. Dette er noe helt annet!

    • Ostesnak

      Hej Knut,
      Tak for din kommentar, som for mig giver god mening-og lyst til at prøve diverse norske egnsretter.

  5. Det er en lidt pudsig opfindelse. Mit kendskab til myseost er meget begrænset, men jeg havde en meget sjov oplevelse, da jeg var på et madkursus for et par år siden. Underviseren var Thorsten Vildgaard, der på det tidspunkt arbejdede som kok på noma, og han fik os til at lave en dessert, der blandt andet bestod af myseost. Det fungerede langt bedre, end jeg forventede 🙂

  6. Hej Camilla,

    Jeg ved ikke nøjagtigt hvad den dybere mening med myseost er, men jeg er temmelig vild med det – selvom det ikke smager af ost. (Men det gør hytteost og cheesecake jo heller ikke.) Jeg er (generelt) fascineret af mødet mellem det søde/karamelagtige og det salte, og føler mig som en rig kvinde, når jeg har et stykke myseost i køleskabet. Jeg spiser det gerne på knækbrød, så der også er et møde mellem det glatte og det sprøde, krummede. Thumbs up for myseost!

    Vh. Lise

    • Hej Lise,
      Jeg kan godt forstå, hvad du mener – måske er det i virkeligheden navnet, der piller ved forståelsen af produktet. Har du forsøgt at bruge myseost i dine kager for at skabe den søde og karamelliserede smag?
      Mange ostehilsner,
      Camilla

  7. Nei, ost er det teknisk sett ikke. Det er innkokt og karamellisert myse, med eller uten tilsatt melk/fløte. Selges også i en mykere form og da heter den Prim. Innkokt myse finnes også sporadisk andre steder i verden, og noen svenske meierier lager brunost.
    Godt til vaffel som du sier, gjerne med både smør, jordbørsyltetøy og rømme til, og en god kopp kaffe eller te, men også “plain” på en skive brød.
    Alle nordmenn vokser opp med brunost, for resten av verden er det nok en eksotisk kuriositet.
    I motsetning til ost så inneholder brunost mye sukker.

    • Hej Jan Peter,
      Tak for din kommentar (jeg havde håbet, at du ville give dit bidrag til sagen 🙂 ). Jeg kender flere, som har boet i Norge i en periode – og de kan ikke undvære myseosten. Så ja, norsk er det!
      Mange hilsner, Camilla

  8. Se denne hjemme side for mere Info om myseost og se opskrifer..

    Se meget mere på Tine.no

    Jesper

    • Hej Jesper,
      Tak for linket – jeg har været der og tjekket især de mange vaffelopskrifter ud. Jeg tror, at mysen skiller vandene: Enten har man sværget osten troskab for evigt – eller også kommer man aldrig til det 🙂 Men sådan er det nok også med gedeoste generelt…
      Mange ostehilsner,
      Camilla

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*