Madame Fromages bog

Hvis en ost var din ven…

Hmmm…. Kan en ost have menneskelige egenskaber? Personlighed? Selvfølgelig! Og det er netop, hvad den amerikanske blogger Madame Fromage har brugt i sin gruppering af oste i bogen “Di Bruno Bros. House of Cheese – a Guide to Wedges, Recipes, and Pairings”.

Madame Fromages bog

Hun præsenterer os for 170 spændende oste fra både Europa og USA, alle “artisan”, dvs. kvalitetsoste lavet i hånden og i små mængder. Hun har netop valgt at inddele ostene ud fra personlighed og ikke type (f.eks. hvidskimmel, rødkit..), hvilket man oftest gør. Det bliver til 10 ostefamilier, som hver er ganske underholdende beskrevet.

Nogle af mine foretrukne venner finder jeg i gruppen af “Mountain Men”, som er alpine oste med styrke. Her er de venner, du gerne vil have med på en hike i bjergene: De har det hele og er lette at omgås og dele med andre. Herudover er de gode til at feste med både rødvin, mørk øl og stærkere drikke. I denne gruppe finder vi blandt andet Comté (den franske ambassadør for skønhed og fuldendthed) og Tomme de Savoie (den ultimative drengespejder – fuld af karakter).

Blandt de “stille typer” finder jeg nu også et par venner. Disse oste er milde og venlige – dog uden at falde i med tapetet. Den spanske fåreost Idiazábal (kan være røget) er beskrevet som den betagende romantiker, der foretrækker rygerbordet nede bagved, mens franske Ossau-Iraty er alle basker-ostenes forfader, nøddeagtig men distingveret og fornem.

Og blandt “Sugar Mamas” finder vi søde og dessertagtige oste, som passer rigtig godt som enden på et måltid, når du lige har lyst til en bid sødt. Og her i gruppen er både lagrede goudaer og et par sødlige blåskimmeloste. Vi møder blandt andet Bleu d’Auvergne (ukompliceret Roquefort uden attitude) og Prima Donna (Miss America indenfor Gouda-typer, stor smag og bred appel).

Udover præsentationen af ostene, byder bogen også på nogle opskrifter, små guidelines til at sætte oste sammen med både drikkevarer og diverse tilbehør, små fif og citater fra ostemændene i butikken, forslag til tema-osteborde mm. Absolut en læseværdig bog!

 

OM BLOGGEREN
On-line kalder hun sig “Madame Fromage”, men off-line hedder hun Tenaya Darlington. Da hun for nogle år siden flyttede fra Winsconsin til Philadelphia, begyndte hun at købe ost i Di Bruno Bros.’ indbydende delikatessebutik, som er ejet af tredjegenerations indvandrere fra Italien. Over de næste år lærte hun (næsten) alt om ost – og blev på et tidspunkt freelance husblogger for dem. Bogen er også udgivet i samarbejde med Di Bruno Bros.

Hvis du har lyst til at læse den – eller mangler en gave til en, der holder umådelig meget af ost, så kan den købes på blandt andet Amazon. Også hendes blog kan jeg anbefale.

Jeg har fået lov at dele en opskrift fra bogen med jer – den følger i løbet af ugen.

Til allersidst: Hvis en ost var din ven, hvem vil du helst være i selskab med…?

5 kommentarer

  1. Pingback: Spansk pesto med manchego og marcona mandler | Ostesnak

  2. Ja Camilla, ost er en herlig levende fødevare. Den bliver passet og plejet og vendt, efter alle kunstens regler. Den ændrer karakter og karisma under modningsudviklingen, ganske som vi mennesker et eller andet bliver påvirket af vores opvækst efter miljøet som vi færdes i til daglig.
    Endvidere er osten så beskyttet af en skorpe, der bevarer ostens vidunderlige smag og konsistens igennem al den tid det tager at spise den gode ost. Det burde vi nok have lidt mere i tankerne, når vi engang imellem irriteres over arbejdet med at skære den beskyttende skorpe af, med ostefingre til følge.
    Dejlige smagfulde hilsner fra Michael

    • 🙂
      Lige som vi mennesker også burde glæde os over den “osteskorpe”, som vi alle – dog i varierende tykkelse – render rundt med, og som beskytter os mod livets forskellige udfordringer.
      Dejlig beskrivelse af ostens udvikling, du har skitseret – og lad os glæde os over, at vi mennesker – lige som ostene – modnes og bliver bedre med alderen 🙂

  3. Ost har da personlighed, tænk bare på alle de dejlige Danske skæreoste der har fået navn, alene efter deres styrke og smag. Gamle Ole, Jens langkniv, og metal betegnelserne Gulg og sølv, efter fedtindhold. Tænk at være på navn med sin ost, fascinerende.
    Hilsen Michael

    • Hej Michael,
      Skøn tanke at være på (for)navn med sin ost. Jeg tror i øvrigt, at der kunne komme noget ret sjovt ud af at anskue en ost som en person med de særlige karakteristika, en ost (som et menneske) nu engang har.
      Mange hilsner, Camilla

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*