Jutta Bojsen-Møller

Hvilken ost spiste Jutta?

18. juni 2015.
Valgdag.
Store beslutninger og et lille kryds.
Har du sat dit?

Hvis vi for et øjeblik rejser 100 år tilbage i tiden – til 1915 – vil vi lige have oplevet en grundlovsdag, hvor kvinderne fik valgret. Vi ville have set over 12.000 glade kvinder gå gennem Københavns gader. Og i Folketinget ville vi have hørt et stort og rungede ‘hurra!’ oppe fra tilhørerlogen. Et brud på etiketten var det, men det smittede og fik de andre tilhørere til at stemme i. Det hurra blev råbt af min tipoldemor Jutta Bojsen-Møller, som var en af de stærke fortalere for kvindernes valgret. Og stolt har jeg set hende i flere medier de seneste måneder.
Jutta Bojsen-Møller Jutta Bojsen-Møller står forrest i midten af billedet

Men der er selvfølgelig en ostepointe med denne historie, for det fik mig til at tænke på, hvilken ost Jutta spiste på det tidspunkt?

For 100 år siden var dansk osteproduktion ikke noget at være synderlig stolt af. Mælk og smør, dét var til gengæld noget, vi kunne. Skummetmælk blev til overs, når man lavede smør, og det endte som foder hos svin og kalve. Men da mejerierne fik svært ved at komme af med denne returmælk, begyndte de at lave ost. Kvaliteten af dansk ost var ringe, og mejerierne arbejdede fra starten af 1900-tallet på at forbedre de danske oste.

Jutta har måske smagt den helt nye danbo-lignende ost, som en ung mejerist udviklede i 1897 efter studieophold i udlandet? Måske har hun smagt Høngs danske camembert, som så dagens lys i 1905?  Eller en ost fra Rasmus Tholstrups osteri, som allerede var i gang i 1893 og senere frembragte oste som Castello?  Måske var hun en af de første, der smagte danablu, som mejeristen Marius Boel udviklede i 1914? – selv om man allerede kendte blåskimmeloste. Men Jutta har til gengæld ikke smagt en dansk produceret tilsiter (fik senere navnet havarti), for den kom først i produktion i 1921. Men mon ikke hun kendte lidt til de udenlandske oste, som allerede havde fundet vej til Danmark?

Hvis vi derimod rejser 200 år tilbage i tiden, så havner vi i 1815, hvor Napoleon den 18. juni taber slaget ved Waterloo. Det siges, at han var en stor fan af den aromatiske og kraftigt duftende rødkitost Epoisses. Men dette sidste slag i Napoleonskrigene udmøntede sig i fredsforhandlingerne i Wien, hvor det fortælles, at en listig fransk diplomat sørgede for at begejstre de mange  diplomater med en velmodnet Brie de Meaux. Også her spillede ost en (vigtig) rolle i historien! 🙂

Hvis du ved mere om danskernes osteforbrug for 100 år siden, så skriv endelig en kommentar!

Læs mere:
Mælkens Skole – Mejeriuddannelse gennem 125  år af Johnny Wøllekær
Da ost blev for alle af Jørgen Buchardt
Artikel i Dansk Kirketidende om Jutta skrevet af Juttas oldebarn, der deler hendes navn

3 kommentarer

  1. Pingback: Mini cheesecake med ricotta og pebernødder - Ostesnak

  2. Hej Camilla. Tak for et dejligt indlæg om stærke kvinder og nye oste. Og lidt sejt at være i familie med en af datidens prominente skikkelser 🙂
    Også god valgdag til dig.
    Venlig hilsen
    Jette

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*