Et gårdmejeri bliver til

En varm sommermorgen træder jeg ind på gårdspladsen med de toppede brosten på Tothaven lige udenfor Hundested. Her bor Pernille og Jakob sammen med deres to piger og en helt masse dyr. Sidste år åbnede de en besøgsgård, og nu er et gårdmejeri undervejs.

En kat strækker sig dovent på en bænk, og jeg slår mig ned under parasollens skygge. Grisemor og hendes unger indtager pludselig gårdspladsen. To af de små skal have sutteflaske, mens de andre unger højlydt fortæller, at det kunne de også godt tænke sig. Pernille finder haveslangen frem og overrisler grisene på denne varme dag. Katten får nok og lunter afsted.

Jakob serverer en gede latte, og vi får ro til at tale. Under min stol er en lille griseunge faldet i søvn.

Grisene er Kune Kune grise, som oprindeligt er en race fra New Zealand. På maori-dialekt betyder Kune Kune ‘fed og rund’.

Vejen mod et gårdmejeri

Det lå måske ikke i kortene, at Jakob skulle drive sit eget gårdmejeri. Men ‘med en lille fødevareproducent i maven’ har han gennem årene beskæftiget sig med at brygge øl, lave yoghurt og bage brød. Altsammen noget hvor fermentering og de gode bakterier er i spil.

 Jakob serverer en særdeles velsmagende gedelatte med frisk gedemælk fra egne geder

For nogle år siden fik parret nogle malkegeder, og det blev startskuddet til at kaste sig ud i at lave ost af egen mælk. I dag har de ni geder, der giver mælk, og der vil komme flere til de kommende år, selv om det aldrig bliver en stor produktion.

En tanke om et gårdmejeri slog rødder, og en portion af EUs midler til udvikling af landdistrikterne satte skub på drømmen. Nu skulle den tredje længe på gården bygges om til mejeri, og Jakob sagde sit job op.

Mejeriet åbner i foråret 2019.

Længen til højre vil huse gårdmejeriet og en café/gårdbutik.

Find din egen vej

Jakob fortæller, at han regner med at lave is, yoghurt og ost af den friske gedemælk (feta og en fast gedeost i forskellige lagringer). Perioden lige nu bruger han til at eksperimentere for at finde de helt rigtige produkter og processer.

Jakob tilbringer mange timer ved køkkenbordet i øjeblikket, og han henter bl.a. inspiration hos andre ostemagere. Canadiske David Asher er et forbillederne, men også andre danske mejerier har bidraget med både viden og inspiration.

‘Der er ikke nogen rigtig og forkert måde at lave ost på, det gælder snarere om at finde den måde, der virker for dig’, forklarer han, mens han dræner gårsdagens syrnede mælk, der er på vej til at blive til yoghurt.

Den kridhvide yoghurt har en blød, tæt og meget lækker konsistens. Den er lavet af pasteuriseret gedemælk og har stået og syrnet natten over. Jeg smager den med lidt honning (naturligvis af egen avl). Mums…

 Disse oste skal vendes og lagre lidt videre.

Hvor meget osteløbe skal jeg bruge for at få den bedste ost? Hver gang? Hvordan bliver ostene, hvis jeg skærer ostemassen på en anden måde? Hvad betyder den varme sommer for ostenes smag? Spørgsmålene er mange – og svaret ligger tålmodigt gemt i de færdige oste…

Besøg gårdmejeriet

Et kig ind i mejerilængen viser, at det begynder at tage form. Ostekarret kommer til at stå i rummet inde bagved, mens man fra indgangen kommer ind i  en gårdbutik og  café.

Udenfor er der planer om at bygge et orangeri af materialer fra nedlagte gartnerier. Her kan man i alle slags vejr nyde en kop kaffe, en is af gedemælk eller måske en sandwich med gedeost.

Det hele hænger sammen

Tothaven er allerede nu et besøg værd, og det har mange fået øjnene op for. Især børnefamilier og bedsteforældre med børnebørn finder vej til besøgsgården, der udover geder har høns, grise, hunde, katte, kaniner, ponyer, ænder,  kalkuner og et æsel. Rundt omkring viser skilte vej, og der er gode forklarende tekster om de enkelte dyr.

Geder er nysgerrige dyr, der elsker at gnave i træ og som mener, at græsset er grønnere på den anden side af hegnet. Familien måtte i starten hente gederne tilbage fra bærbuske og køkkenhaven. Indtil de rette hegn blev sat op.

Hver uge fælder de fyrretræer på Melby Overdrev, som de giver til gederne, der elsker både barken og nålene.

Gedebukken Norm. Det er tydeligt at se og lugte, at her har vi en VIP-ged, som tilmed er stamfaderen til de andre geder.

Naturligvis har hver ged sit eget navn.

Gederne bliver malket to gange om dagen med malkemaskine.

Rundt på besøgsgården

Udover Kune Kune-grisene, finder man også ungarnske uldgrise. De vokser langsomt og kvitterer med ekstra god kødkvalitet.

‘Klø mig lige lidt bag ørerne!’, grynter ornen Jesus. Begrebet ‘kælegris’ får pludselig en ny betydning.

Kom på besøg

Tothavens Besøgsgård har åbent alle weekender fra kl. 14-17 indtil 7. oktober samt alle hverdage i efterårsferien, ligeledes fra kl. 14-17.

PS. I øvrigt er Pernille også strikdesigner, og udover at drive en besøgsgård og tage sig af alle dyrene, designer og strikker hun også på strikkemaskine. Er du til fine, tynde strikkede ting, skal du lige tage et kig her.