Ensomme snefnug hvirvler i blæsten denne kolde skærtorsdag. Men indenfor på Humlebæk Mikro Mejeri er der trangt og varmt. Rigtig mange mennesker – som i RIGTIG mange – har valgt at lægge vejen forbi Humlebæk Mikro Mejeri, der i dag og i morgen holder åbent hus.

Humlebaek Mikro Mejeri

Bag mejeriet, der sørme også ligner en ost, står mejerist Brian Nørtoft. Han har de seneste 12 år drevet ostebutikken Specialiteten på Humlebæk Strandvej. Det bliver han ved med, men i sortimentet vil kunderne fremover finde hans egne oste.

Han har længe haft en drøm om at fremstille gamle danske oste, der er gået i glemmebogen (fx Samsø, Maribo, Svenbo og Elbo), og lige så snart, han har fundet det rigtige ostekar, vil mælken flyde i det nybyggede mejeri.

MejerikageSelv indvielses-kagen ligner en ost!

I modningskamrene lagrer han i dag danbooste fra Ingstrup og Jernved Mejeri, ligesom han har brud af Danablu i portvin samt Brians flødeost i sit sortiment. Og så er der flødeisen, som vi også bliver budt. Den smager af sommer!

Der bliver også givet mange smagsprøver af ‘Brians den Bedste’,  som kunderne fra Humlebæk er vant til at efterspørge. En dejlig danbo, som Brian har lagret til perfektion.

Smags Brians den Bedste

Humlebaek Mikro MejeriRundt om hænger gamle osteforme, og det lyse lokale vil også kunne huse osteevents, som er blandt Brians mange planer.

Familien står bag

Sådan et projekt kræver naturligvis lidt mere end en 37-timers arbejdsuge. Heldigvis har Brian et godt bagland, og i dag er både hustruen Mette og parrets fem børn travlt beskæftiget med at dele smagsprøver ud, vise rundt, sælge ost osv.

Smags Brians den Bedste

Vil du vide mere?

Kig selv forbi til Åbent Hus i morgen (langfredag den 30. marts fra 10-16). Adressen er Hørsholmvej 3, 3050 Humlebæk.

Og så skulle både TV Avisen kl. 18.30 og TV2 Lorry bringe klip fra åbningen i dag.

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 29. marts 2018Categories: Dansk ost, OstefolkTags: , , ,

2 Comments

  1. Dikte 29. marts 2018 at 21:07 - Reply

    God info tak for det
    Tager et smut forbi Humlebæk i morgen

    • Ostesnak 29. marts 2018 at 21:44 - Reply

      God fornøjelse! Tag endelig en snak med Brian og hør om hans tanker og idéer.

Skriv en kommentar