I løbet af efteråret og vinteren var jeg madmor på et mindfulnessforløb i Dyssekilde Yogacenter. Menuen bestod altid af økologisk grøntsagssuppe og brød – men hurtigt sneg en ost sig ind. Og hver gang en ny.
Men det mest særlige var, at måltidet blev indtaget i stilhed. “Mindful spisning” er nemlig med til at træne tilstedeværelsen i nuet. Man smager med “beginner’s mind”, det vil sige, at man kigger på osten, dufter og smager som var det allerførste gang. Du må lukke øjnene, tygge i evigheder eller hvad du vil for at sanse øjeblikket maksimalt. Og det giver altså en sanseoplevelse af dimensioner.
Her er der for eksempel comté på gulvet (for spisningen foregår siddende på gulvet). Jeg har spist comté så mange gange, at jeg tror, jeg kan genkende den i søvne. Men her oplevede jeg pludselig nye nuancer. Den føltes anderledes. Smagte af meget mere. Klarere. Stærkere. Og meget mere intens i smagen.
Når man smager på ost, foregår det ofte i godt selskab – hvilket er rigtigt skønt – men det betyder også, at sanserne koncentrere sig om snak, vin og meget andet, og at man derfor smager knap så intenst på osten.
“Mindful ostesmagning” vil give nogle andre indtryk af ostene – men er jo knap så socialt. Og måske ikke altid lige velegnet en lørdag aften sammen med andre 🙂
Læs evt. dette indlæg om at smage på ost.
Yogierne siger, at man kun skal spise når man er sulten, og i øvrigt at man kun skal fylde mavesækken 80%. Det er der uden tvivl meget fornuft i – i hvert tilfælde vil jeg hellere have ét lille stykke velmodnet og tempereret ost med masser af smag end store mængder intetsigende ost!
Og nu vi har flyttet ostebordet ind i yogaens verden, så lad mig slutte med disse ord:
Giv mig SINDSRO til at acceptere hvad jeg ikke kan ændre
MOD til at ændre det jeg kan og
VISDOM til at se forskellen.
Afslapning, yoga, og smagen af god ost, må om noget bringe alle sanser i spil, det må være essensen af at leve i nuet Camilla.
Det kan være svært at finde noget, der er bedre 🙂