Laktoseintolerance fylder en del for de mennesker, der lider af det. Her kan du blive klogere på, hvad det egentlig er – og hvordan du griber det an, når du samtidig elsker ost.

Ostetern af abondance

Jeg var til et spændende seminar om mælk hos Landbrug & Fødevarer for et par uger siden. Og her blev jeg selv lidt klogere 🙂

Mælk

ALLERGI OG INTOLERANCE

Lad os først slå fast, at mælkeallergi og laktoseintolerance ikke er det samme. En mælkeallergiker reagerer overfor mælkens protein – og skal holde sig langt væk fra det. En laktoseintolerant person reagerer på mælkesukkeret (laktosen), og oplever oftest ubehag som rumlen i maven og diarré.

DA GENERNE MUTEREDE

Nu bliver det lidt teknisk (omend kortvarigt): For at nedbryde laktosen i mælken har man brug for enzymet laktase, og kan man ikke danne laktase selv, er man laktoseintolerant og oplever ubehag, når de uspaltede, hele molekyler ryger gennem tarmen. Det interessante er, at menneskets evne til at danne laktase normalt forsvinder efter de første leveår. Men noget gik galt, og der skete en mutation i generne i Europa for 10.000 år siden, som gjorde, at vores forfædre blev ved med at danne laktase. Og da de udvandrede til USA og Australien, så finder vi i dag færrest laktoseintolerante i netop disse verdensdele (inkl. Europa), mens der stort set ikke er nogen, der tåler mælk i fx Asien.

Mælk

DEN FINSKE UNDTAGELSE

Og så er der lige Finland. Her er næsten hver femte laktoseintolerant, og hylderne med mejerivarer bugner af produkter mærket ‘laktoositon’ – laktosefri. Gransker man hvad der er skrevet om det fænomen, finder man flere teorier. En af dem går på, at de finske gener kommer fra Østeuropa, hvor man traditionelt har et lavt indtag af mejeriprodukter. Valio (største mejeriselskab i Finland) har siden 1950’erne vænnet finnerne til de laktosefri produkter, og nogle hævder, at det har skubbet til andelen af laktoseintolerante. Uanset årsagen spiser mange finner blåskimmelost og gedeost, som har et naturligt lavt indhold af laktose.

Aura fra Valio
Aura – den mest solgte blåskimmeloste i Finland, laktosefri naturligvis.

OSTEGLAD OG LAKTOSEINTOLERANT?

Er du begge dele, skal du alligevel ikke fortvivle, for nogle typer ost indeholder ingen eller næsten ingen laktose. Når en ost lagrer, bliver laktosen omdannet til mælkesyre. Derfor vil en lagret ost som parmesan faktisk ikke indeholde noget laktose – dels fordi der stort set ikke er noget valle tilbage (valle indeholder laktose) og dels fordi resten af mælkesukkeret er omdannet til mælkesyre. Tommelfingerreglen er derfor, at jo længere en ost har lagret, jo mindre laktose indeholder den.

Også skimmeloste indeholder generelt et lavt indhold af laktose. Se evt disse gode råd fra Arla til et godt liv uden laktose.

Gedemælk indeholder laktose, men er alligevel lettere at fordøje end komælk på grund af fedtmolekylernes opbygning. Derfor kan gedeost også være et alternativ for en laktoseintolerant ostespiser.

Ostetern af abondance

Det allerbedste råd er altid: Prøv dig frem med en lille mængde af en ost ad gangen, så finder du hurtigt ud af, hvordan din krop reagerer.

Har du egne erfaringer eller gode tips til ost og laktoseintolerance, så håber jeg, at du vil skrive en kommentar. TAK!

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

10 Comments

  1. Mikkel 9. juli 2018 at 13:05 - Reply

    Tak for de gode råd

    Som laktoseintolerant har jeg stor glæde af at læse varedeklarationen bag på ostene. Man skal kigge efter “Kulhydrater” og dernæst “Heraf sukkerarter”, da laktose er mælkesukker.
    Hvis “Heraf sukkerarter” er mindre end 0.1, så mener jeg at det kan betragtes som laktosefrit. Jeg kan selv spise oste med mindre end 0.5, og de fleste faste oste ligger indenfor disse 2 værdier.
    Cheddar har i øvrigt generelt lavere værdi, men prøv at lege med den her tommelfingerregel.
    Jeg er gået fra at holde mig helt væk fra ost til at kunne spise en del forskellige typer – herunder også typer de har på hylderne i din lokale Netto o.l.

    Jeg køber i øvrigt også laktrase fra webshop i Tyskland med billig levering. Det koster 1/3 af den danske pris.

    Søg evt. på Lactrase 6.000 FCC Tabletten Klickspender. Det er smart og den lille Klickspender passer perfekt i en lomme og ligner en mintæske.

    Vh

    • Ostesnak 9. juli 2018 at 13:43 - Reply

      Tak for dine gode råd, som jeg håber, at andre kan få glæde af. Dejligt at høre, at du har fundet en vej, der også inkluderer forskellige slags oste!

      Mange ostehilsener
      Camilla

  2. Signe 4. maj 2017 at 13:11 - Reply

    Hej Camilla (kusine)
    Så lige du har denne blog! Eline har lige fundet ud af at hun er laktose intolerant. Så derfor sad jeg og browsede lidt om det. Faldt over denne blog og er blevet meget klogere:-)
    Super fed blog forøvrigt.

    Knus Signe

    • Ostesnak 4. maj 2017 at 15:52 - Reply

      Kære Signe,
      Hvor hyggeligt at høre fra dig her! 🙂
      Det glæder mig, hvis du fandt lidt viden her – det må være noget besværligt at finde rundt i, indtil I finder nogle rutiner og gode erfaringer.
      Hils hele familien.
      Kh Camilla

  3. Joan Larsen 18. februar 2016 at 17:36 - Reply

    Det er den bedste hjælp jeg har fået endnu. Min datter reagerer meget voldsomt på alle mejeriprodukter , og vi er især glade for Valioprodukterne. Hun får voldsomme syntomer: opkastning, mavekramper, diarre. Disse følger varer i ca. 12-14 timer afhængig af hvor stort indhold hun har indtaget. Selv om hun får 2-4 piller (Laktrase) er det samme konsekvenser. Vi tør simpelthen ikke “prøve” os frem, og ja det fylder meget, så vi kunne godt bruge en skæreost uden laktose, samt mange flere produkter.

    Venlig hilsen
    En mor til en helt ny laktoseintolerent pige på 15

    • Ostesnak 18. februar 2016 at 18:34 - Reply

      Tak for din kommentar, som jeg blev meget glad for. Jeg kan dog godt se jeres udfordring, og jeg håber, at I med tiden finder ud af at leve med det, uden at det går for meget ud over smagsoplevelserne og dagligdagen som sådan. Du er velkommen til at vende tilbage senere og dele jeres erfaringer (i fht ost), hvis du har lyst. Det kan måske hjælpe andre i samme situation.
      Held og lykke,
      Camilla

  4. lenea petersen 5. januar 2016 at 08:19 - Reply

    Fint med sådanne en artikel lad det komme offentligheden for øre…Som laktoseallergiker, har jeg ofte hørt, det er noget pjat at du ikke tåler mælk. og som kunde i dagligvarer butikker i netop Danmark er der stort set intet udvalg ifh til andre lande .Vi bor en del i USA der er u-anede muligheder, både for laktose- og gluten allergikere.

    tak for artiklen må den blive publiceret max 🙂

    • Ostesnak 5. januar 2016 at 11:39 - Reply

      Tak for din kommentar. Jeg blev selv klogere, da jeg skrev dette indlæg, og det vil kun glæde mig, hvis det kan komme andre til gode. Heldigvis er der ved at ske noget på de danske supermarkedshylder i disse år.

    • Myrna 14. marts 2016 at 23:57 - Reply

      Man kan ikke, som der også står under “Allergi og intolerance” være laktoseallergiker
      Man kan have forskellige “grader” af laktoseintolerance. Nogle kan være genetisk laktoseintolerant, andre kan have en mindre laktoseintolerance.
      Jeg køber mine laktasepiller i Flensborg, der kan jeg få mange forskellige slags, og dem med en høj enhed er supergode, hvis jeg tager 2-4 stk. Men jeg undgår laktose i det daglige, og tager kun laktasepiller når jeg skal ud og spise. Hilsen oste-elskeren

      • Ostesnak 15. marts 2016 at 07:07 - Reply

        Tak for din kommentar. Det lyder som at du har fundet balancen mellem dagligdag og ‘fest’. Kan du spise nogle typer ost uden at du får gener?
        Mange hilsener Camilla

Skriv en kommentar