For nylig havde jeg min ilddåb med hjemmelavet halloumi (eller rettere grillost). Sådan en ost (hjemmelavet eller ej) gør sig godt grillet – og kan faktisk snildt erstatte kødet i et måltid. Fx i en fyldig salat som denne.
Quinoasalat med grillet halloumi (grillost)
Ingredienser (1 person):
1 dl rød quinoa, kogt
balsamico-glace
salt og peber
1½ dl grønkål, finthakket
1 lille håndfuld hasselnødder, ristede og grofthakket
2 spsk porre, fintskåret
100 g grillost, grillet
et par kviste frisk mynte, finthakket
olivenolie
Smag den kogte quinoa til med balsamico-glace, salt og peber (har du ikke balsamico-glace, kan du bruge balsamico-eddike). Hæld op på en tallerken. Kom grønkål ovenpå og drys med nødder. Top med porre, grillost og til sidst lidt mynte. Dryp med lidt olivenolie.
Velbekommen.