På “ostehotel”

For et par år siden tog min familie og jeg på en forlænget weekend i august. Destinationen var Savoien i det østlige Frankrig – en egn med masser af ostetraditioner. Det var en helt særlig oplevelse, ikke mindst da vi boede på ”ostehotel”, som min yngste søn sagde. ”La Ferme des Champs” var navnet på vores Bed & Breakfast – og på familien Thabuis’ gård. For udover at tage imod gæster som os, lever familien også af at lave ost på deres gårdmejeri. Og har gjort det gennem flere generationer. Og hvilket paradis for osteentusiaster!

Tiden gik i stå i det øjeblik, vi trådte ud af bilen efter have kørt det sidste stykke op ad en stejl og smal vej med mange hårnålesving. Total stilhed, altså bortset fra klangen fra køernes klokker i det fjerne og en hunds gøen.

Køerne græsser om sommeren på grønne marker dagen lang, og om eftermiddagen kommer de ind i stalden. Med klokker om halsen træder køerne langsomt og adstadigt nærmere. Inde i stalden står familiens søn klar til at malke, mens køerne spiser hø. Næste morgen efter morgenmalkningen trasker de ud på engene igen til endnu en dag med frodigt græs og gumlen.

Mælken flyder direkte fra stalden til mejeriet, hvor datteren står klar. Ruderne damper, og der er en sødlig duft af mælk. I løbet af ganske kort tid transformerer hun mælken til oste, enten små Reblochon’er eller større oste som Raclette. Hun har lært at lave ost af sin far, som lærte det af sin mor. Men derudover har hun også været på mejeriskole, og har endda udviklet sin helt egen ost, som også bærer hendes navn: Delphine.

Køerne giver mælk hver dag, og de tager ikke hensyn til weekender og feriedage. Så der skal laves ost både morgen og aften – hver dag. Hendes far hjælper til i mejeriet i ny og næ.

Moderen tager sig af lagringen af ostene og den lille ostebutik, som sælger til turister og andre, der kommer forbi. Det er også hende, der sørger for gæsterne i den hyggelige Bed & Breakfast, der naturligvis har plakater af forskellige ko-racer på væggen. Behøver jeg at sige, at morgenbordet bestod af det bedste brød og familiens egne oste?

Det var absolut et besøg værd, og jeg er sikker på, at et par dage på ”ostehotel” kan kurere selv de mest hårdnakkede ikke-oste spisere. For passion smitter!