Opdatering: Knuthenlund er lukket siden disse ord er skrevet.
Det allersidste stykke ud til Knuthenlund på Lolland kører jeg ad en smal vej med marker på begge sider. Store, rundt klippede buske følger vejen som skulpturer. Der er skrevet meget om Knuthenlund i medierne gennem tiden, så jeg er ret spændt på selv at opleve stedet.
Fra det øjeblik jeg træder indenfor i gårdbutikken mærker jeg stedets særlige atmosfære, der rummer den vigtige arv fra fortiden i nænsomt samspil med nutiden.
Dagen begynder med denne skønne morgenmad bestående af Knuthenlunds egne produkter: Den fløjlsbløde og cremede fårebrie sammen med et stykke gedeost med en relativt mild og fin smag:
En god gedeost skal ikke smage af uld, men have en ren smag af mælk
– Susanne Hovmand-Simonsen
EN FAMILIEHISTORIE
I spidsen for Knuthenlund står Susanne Hovmand-Simonsen, der sammen med sin mand Jesper i 2009 åbnede mejeriet. Susanne er 4. generation på stedet, for det var hendes oldefar, som i 1913 købte Knuthenlund af grevskabet Knuthenborg. Han var mejerist og var blevet præmieret for sine fine hvidskimmeloste og kunne derfor købe stedet. På væggen i gårdbutikken hænger hans diplom i en ramme. Han lavede ost og smør af mælk fra røde malkekøer.
Da parret flyttede til Lolland havde de et ønske om at lave nogle af verdens bedste oste. Dog ikke på mælk fra røde malkekøer som på oldefars tid men med mælk fra får og geder. Det ambitiøse mål er blevet indfriet flere gange, for deres oste har vundet adskillige præmier i både nordiske og globale sammenhænge.
Susannes mand Jesper er uddannet mejerist og fortæller her om mejeriet på Knuthenlund
Der er mange grunde til ostenes høje kvalitet og smag. Mælken er i top. Dyrene får nemlig kun foder fra gården. Mindst 150 dage om året græsser de på engene, hvor der er sået 11 forskellige urter (blandt andet citronmelisse og kørvel), der alle giver smag til mælken. Mælken bliver ikke rystet under kørsel, idet den blot bliver pumpet en gang fra stalden til mejeriet. Alt mælk bliver termiseret, dvs. skånsomt varmebehandlet og bevarer derfor en stor del af den naturlige smag. I mejeriet foregår alt med håndkraft – præcis som i gamle dage: Mejeristen rører i mælkekarret, skærer ostekornene, ælter ostemassen, fylder ostekorn i formene, salter ostene og vender dem. Alt sammen i hånden.
FRA FORTID TIL NUTID
Susanne og Jesper fortæller begejstret om deres projekter og idéer, som står i kø for at blive ført ud i livet. Den røde tråd er klar: Udgangspunktet finder de i historien og fører det derefter nænsomt op til vores tid. For eksempel er brierne inspireret af oldefars oste.
Selv aflæggere af Susannes oldemors rabarber, der blev plantet i 1913, står i en lang række og venter på at indgå i deres del af historien.
Hvert år kommer 700 lam og 500 gedekid til verden på Knuthenlund
Mindst 150 dage om året skal de økologiske får og geder græsse ude. Resten af året går de frit i store stalde. Da Susanne og Jesper i 2007 omlagde til økologi var det Danmarks til dato største omlægning.
Disse skønne grise pløjer markerne rundt omkring i deres jagt på larver og andet godt – før de ender som svinekød med ekstra god smag.
BESØG KNUTHENLUND
30.000 lægger vejen forbi Knuthenlund årligt. Hvis du vil gøre det samme, så kig forbi mellem 11 og 17 (torsdag til søndag). Fra 1. juni er der åbent dagligt. Fra butikken kan du gennem store ruder følge mejeristernes arbejde.
Har du lyst til at se årets gang på Knuthenlund, så er her en flot og stemningsfuld film – fra jord til bord:
God tur til Lolland!
Billederne har jeg taget i forbindelse med mit arbejde, og derfor tilhører rettighederne Lactalis.
[…] Mens jeg sidder og læser om mokost i Nethe Plenges nye bog “På tur i Lolland & Falsters spisekammer” toner decembermørket udenfor væk og bliver til solskinsstråler, spæd morgendis og fuglefløjt. Det er ved forsommertid, og vi har overnattende weekendgæster, der lige om lidt skal være med til at spise mokost – en blanding af morgenmad og frokost, som andre måske kalder brunch. På bordet har vi nogle af de kulinariske skatte, der er med til at definere de danske sydhavsøer, fx. oste fra Knuthenlund Gårdmejeri. (Jeg er nødt til at nævne, at Knuthenlund bestemt er et besøg værd, læs evt. mit tidligere blogindlæg). […]
Dejlig artikel og gode billeder Camilla, men her må jeg melde pas. Jeg har prøvet til, op til flere gange med fåre og gedeoste, men det er ikke lige mig.
God Søndag.
Hej Michael,
Det er da rigtig ærgerligt, for jeg tror, at du går glip af nogle smagsoplevelser 🙂 Gedeost er ofte “sværere” at spise end fåreoste, da de har en langt mere karakteristisk og særegen smag. Har du forsøgt med en fast fåreost som spanske manchego eller Ossau Iraty fra Pyrenæerne? De har en fantastisk rund smag begge to – og smager efter min mening ikke kraftigt af får. Men naturligvis er smag individuelt – og der er heldigvis en guldgrube af skønne komælksoste!
Mange ostehilsener,
Camilla