Har du nogensinde funderet over, hvorfor nogle cheddar-oste er hvide, mens andre er røde? Det har jeg 🙂 og der ligger naturligvis en interessant historie bag, der tager os 400 år tilbage i tiden…

Cheddar

Naturens pangfarve

Men allerførst, hvad er det egentlig, der farver osten rød? Det er det naturlige farvestof annatto, som er udvundet af frøkapsler fra et lille træ fra Syd- og Mellemamerika. Træet hedder bixa orellana og har store flotte røde blomster. Det er træets frøkapsler, som man udvinder den kraftige farve fra. Både fra frøene og fra kapslernes vægge, der er en kraftig rødlig masse. Farven har man gennem tiden brugt til bl.a. at farve tøj, smør og ost.

Cheddar

Snyder sig bedre

I datidens England var der omkring det 16. århundrede en konsensus om, at kvalitetsoste var mørkegule eller orange i farven. Det var måske opstået ved, at de bedste ostemagere brugte mælk fra køer, som om sommeren græssede ude, og at mælken derfor indeholdt det naturlige farvestof betakaroten. En farve, der i øvrigt blev opkoncentreret, i takt med, at mælken blev opkoncentreret i processen med at lave en ost. Det kan også skyldes, at de bedste mejerister på den tid lavede ost af den fuldfede morgenmælk, som de blandede med fløden fra aftenmælken, der havde stået natten over.

Vanen med at tilsætte farvestof i osteprocessen spredte sig, og vi kender det i dag bl.a. fra cheddar (nogle og ikke den oprindelige), double glouchester og red leicester, de to sidste er engelske traditionelle egnsoste.

Uanset om du havde funderet over det eller ej, har du fået en bid mere osteviden 🙂

 

Cheddar

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Fortæl mig mere!
Published On: 10. oktober 2018Categories: Engelsk ost, OstetyperTags: , , , , ,

2 Comments

  1. Piskeriset 13. oktober 2018 at 18:38 - Reply

    Interessant – det vidste jeg ikke 🙂
    Meget spændende blogindlæg!

    • Ostesnak 14. oktober 2018 at 11:17 - Reply

      Ja, d er netop en af de ting, vi tager for givet, ‘sådan er det’, men uden at kende den bagvedliggende årsag. Tak for feedback! God søndag!
      Mange hilsner Camilla

Skriv en kommentar