Den danske rygeost er den eneste ost, som man med sikkerhed ved, stammer fra Danmark. Den er da også noget særligt, denne friskost, der lige har fået lidt røg. Røgsmagen er balanceret og meget behagelig.
(Jeg har tidligere blogget om rygeost fra Fyn lige her.)
Den røgede smag er rigtig god til at give en ret et twist, fx en coleslaw.
COLESLAW MED RYGEOST
Ingredienser:
5 gulerødder
½ spidskål (ca. 150 g)
140 g rygeost
2 tsk mayonnaise
1 tsk sennep
100 g yoghurt naturel eller tykmælk
salt, peber
2 spsk solsikkekerner
Riv gulerødderne groft og snit spidskålen fint. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag til med evt. mere rygeost, hvis du vil have endnu mere røgsmag. Vend gulerødder og spidskål i. Drys med solsikkekerner.
Rigtig god ide!!
Jeg har tit brugt rygeost i dressinger, så jeg er slet ikke i tvivl om, at coleslawen er god.
Tænker samtidig, at den også vil gøre sig godt i broccolisalat… den med rødløg, rosiner, solsikkekerner og bacon 😀
Takker for tippet!!
Selv tak, Pia. Det tror jeg du har ret i, har faktisk både en rest rygeost og broccoli i køleskabet… 🙂