Op og ned i Alperne

Da jeg kom ind i osteverdenen, hørte jeg historier om, hvordan man i gamle dage fremstillede store Comté-oste af den rigelige mælk fra køerne, der sommeren over græssede oppe i bjergene. Og om hvordan man lavede de mindre Mont d’Or-oste i vinterhalvåret. Her stod køerne i stalden nede i dalene, og gav mindre mælk.

Jeg husker også, at jeg blev ret overrasket, da jeg fik fortalt, at det med at flytte køerne op og ned i Alperne stadig finder sted.

Når sneen smelter om foråret…

En af mine første osterejser gik til Alperne på den schweiziske side af grænsen. Her besøgte jeg en familie, der gennem generationer havde lavet ost. Netop på denne tidlige forårsdag holdt en totalt pakket firhjulstrækker uden for familiens træhus. Det var nemlig dagen, hvor familien rykkede op i bjergene for sommeren. De boede tre generationer sammen, og den krumryggede bedstefar viste stolt og smilende falmede billeder fra familiealbummet af sommerlivet i bjergene. Mens han fortalte om sine minder med ost, køer og bjergenge.

Naturligvis var koklokkerne pudset og stod klar til afgang…

Nogle år senere mødte jeg på den franske side af Alperne en familie, der var taget op til sommerresidensen. Her græssede køerne på bjergengene det meste af døgnet, og fruen i huset lavede ost af mælken to gange dagligt.

Vi talte også om, hvordan man får en dagligdag som børnefamilie til at hænge sammen med ‘nomadelivet’ på et gårdmejeri.  Nogle steder har børnene mulighed for at komme ned i dalen og gå i skole. Andre steder er de nødt til at overnatte nede i landsbyen i løbet af ugen, og kan så tage op i bjergene til familien i weekenden. Og i områder som fx Beaufort er der så mange, der flytter op om sommeren, at skolen indretter sit årsskema efter, hvornår der er elever til stede. Der findes flere slags Beaufort – alt efter årstid og hvor køerne har græsset, det kan du læse mere om her.

De tre første billeder har jeg taget på en arbejdsrejse, derfor tilhører rettighederne Lactalis.