Sommerliv på den norske sæter

Lige så snart forårssolen er kraftig nok til at smelte sneen højt oppe i bjergene, har mennesker gennem århundreder sluppet dyrene løs på friske spirende bjerggræsgange. Denne tradition lever videre mange steder i verdenen som en fast forankret del af lokalkulturen. Det foregår bl.a. i de franske og schweiziske alper, Pyrenæerne, i Italien, Grækenland og Kroatien.

Denne gamle nomade-aktivitet kaldes ’transhumance’, og den er så unik, at den er optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

Også i Norge har man en tradition med at lade dyr græsse på sætere (græsgange) i fjeldene. Og det giver rigtig god mening. Der er meget lidt dyrkbar jord i dalene sammenlignet med fjeldenes store græsningsarealer (herunder vinterens skipister).  Omkring år 1850 var 100.000 sætere i brug. Industrialiseringen bragte ændringer i både branchestruktur og -adfærd med sig, og mange sætere blev nedlagt. I dag er ca. 750 sætere aktive, og i 2023 blev den norske sæterdrift nomineret til UNESCOs liste over immaterial kulturarv. Her har vi nemlig at gøre med et stykke ægte norsk kulturarv.

En støl er hjertet i sæterlivet. Her malker man dyrene og bor sommeren over. Det er ikke ualmindeligt (selv i dag), at en gård kan have flere sætere og støler, som følger med, når en gård skifter hænder.

En ting er gamle dage, men hvordan er sæterlivet i dag? På min ferie i Norge besøgte jeg tre forskellige støler/sætere og menneskene bag – og nu kan du også få et indblik i deres hverdag på sæteren.

Klik videre og mød familien Stenberg og deres geder på Prestholt Støl. Eller Jarle, Rakel og køerne på Gurostølen (Rueslåtten Ysteri) og kig også indenfor hos malkepigerne på Håvardsrud Seterliv (blogindlæg følger).

Drømmer du om at opleve sæterlivet på egen hånd, er der flere muligheder. Mange norske sætere har gårdbutikker, tilbyder mad og logi, og nogle har endda aktiviteter som oste- eller smørkurser, eller de åbner stalden, så man kan være med til malkningen.

På Ostelandet.no finder du et kort over alle producenter, herunder ’stølsysterierne’, som du kan besøge.

På Hanen.no finder du derudover andre gårdproducenter, gårdcampingpladser mv.

Køerne bestemmer selv, hvor de græsser ved Gurostølen