Bergen ligger smukt ved fjorden og med huse, der kravler op ad de høje fjeldsider og med tunge regnskyer foroven.
Stilhed før storm.
I morgen går det løs, når OsteVM løber af stablen.
Bag begivenheden står The Guild of Fine Food fra England. I år er showet rykket til Bergen i Norge. Der har aldrig været så mange oste tilmeldt før: Næsten 3.500 oste skal bedømmes af 250 dommere. 175 af ostene er norske og kommer fra 58 forskellige mejerier.
Ostedommeren
En af dommerne mødte jeg i dag. Viktoria Grimen er til daglig ansvarlig for osteafdelingen i Meny Oasen, som ligger lidt uden for Bergen. En flot osteafdeling, der bl.a. har sit eget ostemodningsskab. Her får kunderne virkelig en oplevelse og kan smage på flere af de norske VMoste.
Viktoria har arbejdet intenst med ost de sidste seks år. Gennem kurser, rejser og mange besøg hos osteproducenter er hun blevet en habil ostekender, der selv holder mest af råmælksoste.
Ostemageren
Mens dommerne glæder sig til morgendagens arbejde, er der med garanti mange ostemagere, der venter spændt på dommernes bedømmelse. En af de lokale ostemagere er danske Bo Jensen. Uddannet kok, men nu en prisbelønnet producent af gedeoste fra geder, der græsser i fjeldet lige ved siden af hans lille mejeri.
Sidste år vandt hans ost Lille Aske fx ‘super gold’ i London. I år han han flere gedeoste med. Held og lykke, Bo!
Ostebloggeren
Lille Aske var i øvrigt på den osteplanke, som jeg fik til frokost, da jeg mødtes med den norske osteblogger Jan Peter Aursnes, der står bag bloggen Osteperler. Han blogger udelukkende om råmælksoste.
Vi fik en spændende og inspirerende snak om meget – mest ost – og især om norske oste.
Jeg er slet ikke færdig med norsk ost, der i disse år gennemlever en osterevolution. Det vender jeg tilbage til i et senere blogindlæg. Nu gælder det morgendagens OsteVM, der bl.a. består af et 42 meter langt ostebord med oste fra norske gårdmejerier.
[…] Bo Jensen er en dansk konditor, der har slået sig ned i det vestlige Norge, hvor han laver oste i et meget lille mejeri. Hans oste har vundet flere præmier gennem tiden, og Bos gedeoste lavet af upasteuriseret mælk var også blandt de første, der fandt vejen til Super Gold bordet, klar til at vente på dommernes anden bedømmelse. Han tog hjem fra Bergen med fire bronzemedaljer, en sølv, en guld og en superguld! […]
Der var et år at Norge besluttede at sende de to bedste produkter de har til Foire de Paris. Knækbrød og myseost. Men de blev sendt retur med et forklarende brev : Papiret knækker hele tiden og sæben vil ikke skumme.
Ti hi, det er vist mange år siden… Der er i hvert tilfælde løbet meget mælk i karet siden da, og jeg må sige, at deres oste fra gårdmejerierne er utroligt spændende. Og rigtig mange af dem er råmælksoste…
Mange ostehilsener fra Norge
Camilla