Comté i bunke

Livet er for kort til dårlig ost

Vi er godt inde i januar, og nytårets store sus har efterhånden lagt sig. Hvor mange af dine nytårsforsætter holder du stadig fast i? Forhåbentlig de vigtigste!

Detaljerne har fortonet sig, men én ting husker jeg fra Dronningens nytårstale, nemlig det med, at vi skal gøre os umage. Hun tænkte nok ikke lige på OST, da hun talte til os alle. Men det kunne hun sagtens have gjort. Min pointe er nemlig, at vi også skal gøre os umage, når det kommer til ost.

Comté i bunke

Der er fx en verden til forskel på, om vi hiver brien direkte ud af køleskabet til bordet – eller om den har stået på køkkenbordet i mindst en time. En kold ost smager ikke af meget.

Der er også en verden til forskel på, om osten i farten bliver serveret i sin emballage – eller om den bliver pakket ud, skåret til eller hvad der nu passer til lejligheden. Gør man sig umage med æstetikken, så får man også en bedre smagsoplevelse!

Nytårsforsæt eller ej – beslut dig for at gøre dig umage med dine oste. Aldrig mere køleskabskolde, halvmodne oste (og forsættet kunne også inkludere halvlunken hvidvin og øl i kedelige glas). Dét er livet ganske simpelt for kort til!

Comté i tårn

 

4 kommentarer

  1. Hvor har du ret Camilla. At drage omsorg for ostens temperatur og det visuelle med hensyn til måden at servere osten/ostene på er alfa og omega, og giver bestemt en helt anden smagsoplevelse.
    Intet tager sig så godt ud, som et veltilrettelagt ostebord, hvor ostene med den rette temperatur får en dejlig fyldig smag.
    God osteuge herfra.
    Michael

  2. Jeg er fuldstændig enig 😀

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*