I denne måneds udgave af Samvirke får du et tillæg, der sætter fokus på Coops madmanifest – en vision om at sprede madglæde og give madoplevelser til danskerne. Det er nu et år siden, at manifestet blev lanceret, og i bladet giver de en status på rejsen det første år.

Status på madmanifest

Jeg blev glad (og lidt stolt), da jeg så, at min ostebog ‘OST på bordet’ er en del af denne rejse, som også tæller mange andre spændende initiativer.

Ost på bordet rejser medTidsrejsen

For mig personligt handler det om en osterevolution, der stille og roligt ruller derudaf. Og her er mange aktører på banen. Her har vi fx ostehandlerne, der rækker en smagsprøve over disken og fortæller den gode historie om osten. Her er mejeristerne, der rundt omkring i Europa hver dag gør sig umage med at udvikle endnu en skøn ost med den bedste smag. Her er osteafdelingerne i alle supermarkederne, der vejleder og gør det nemt for kunderne. Og så er der naturligvis alle os forbrugere, der hver dag foretager et valg. Prisen spiller naturligvis en rolle i vores valg – men går vi (for tit) på kompromis med smagen og oplevelsen?

Kunne vi sammen i revolutionens tegn sprede budskabet om ‘lidt men godt’? Hellere en lille ost med masser af smag end en stor ost med kedelig smag.

Længe leve osterevolutionen!
– er du med?

 

Og med disse billeder af en blodrød georgine, vil jeg ønske alle ostefans en god weekend!

Georgine Georgine

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 14. august 2015Categories: OstehistorierTags: , , , ,

Skriv en kommentar