Solen bager lige fra morgenstunden, og den travle hverdag er en tanke langt borte. Jeg har de seneste dage eksperimenteret lidt med ricotta i is. Jeg har tidligere blogget om min favorit-ricottais, jeg har endda en opskrift på ricottais i min ostebog, men nu har jeg endnu en variant klar – og denne kan også laves uden ismaskine.
Til alle andre sommervarme læsere – her får I en opskrift på ricottais smagt til med marsala og serveret med balsamicosyltede jordbær. Enjoy!
MARSALA-RICOTTAIS MED BALSAMICOSYLTEDE JORDBÆR
lngredienser (3-4 personer):
250 g ricotta
100 g sukker
3 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
1 spsk marsala
BALSAMICO-JORDBÆR
300 g jordbær
6 spsk sukker
3 tsk balsamicoeddike
1/2 lime, saften fra
Mos ricotta gennem en sigte med bagsiden af en ske (det gør isen blødere). Pisk sukker og æggeblommer til en luftig og sej æggesnaps. Smag den til med marsala og rør godt. Bland ricotta og æggesnaps, hæld i en bøtte og sæt i fryseren. Den vil være frossen efter ca. 4 timer (afhængig af form og størrelse).
Vask og rens jordbær, skær dem i halve og drys med sukker. Tilsæt balsamicoeddike og limesaft, vend rundt og lad jordbærrene trække mindst en time.
Tag isen ud i god tid og anret i små glas med jordbær og balsamicosiruppen.
Nyd sommeren!
[…] har lavet ricottais før (her og her), og nu finder en tredje variant vej til bloggen. En variant, som jeg faktisk tror, kan gå hen og […]
[…] ost i det søde dessertkøkken? Ja, det kan man da. Man kan gøre det meget subtilt ved fx at bruge ricotta i is eller flødeost i en cheesecake. Men man kan også gå skridtet videre og lave en is med parmesan […]
Åh det lyder rart!
Vi laver gerne mascarponeis i mange varianter, men ricottais står SÅ meget på næste forsøg 🙂
Og den er virkelig blød og cremet, når den er tøet fint op.
Mascarponeis lyder også rart :-), det har jeg faktisk ikke selv lavet. Blander du det med æggesnaps eller hvordan er ‘grundtanken’?
Mange hilsner Camilla