Jeg er flere gange blevet spurgt, om jeg vil holde en ostesmagning for bloggens læsere – og det har jeg besluttet mig for at gøre nu. Jeg inviterer derfor til en fornøjelig aften, hvor jeg vil fortælle om forskellige typer af ost, men nok så vigtigt: Vi skal smage os igennem ostenes forunderlige verden. Du vil også få mine favorittips og råd til, hvordan man får de bedste oplevelser ud af ost både på ostebordet og i madlavning.
Det foregår fredag den 4. marts kl. 19-21 2016 hjemme hos mig i Frederiksværk. (Det tager ca. 45 minutter i bil fra København, og 1 time og 15 minutter i tog fra Kbh H. (Og 10 minutter at gå fra stationen til ostesmagningen)). Prisen er 220 kr., og inklusiv heri er smagning af ca. 12 oste samt et eller to glas vin, der passer til ostene.
Sådan kommer du med til ostesmagning:
- Overfør 220 kr. pr. person til kontonummer 9385 4583962315 (eller Mobile Pay til 2949 4733).
- Send en mail til mig (camilla@ostesnak.dk) med dit navn.
- Jeg sender dig derefter en mail med adressen.
Du er endeligt (og bindende) tilmeldt, når du har indbetalt beløbet. (Er du forhindret på dagen, er du velkommen til at give pladsen til en anden). Ostesmagningen gennemføres kun ved mindst 8 deltagere. Max antal: 20.
På gensyn!
Jeg har efterhånden holdt mange ostesmagninger, primært gennem mit arbejde. Men her på billedet var jeg sidste år i TV 2 Lorry og tale om ost og ostebord.
ok tak
Hej er der en plads tilbage til ostesmagning 4 marts.
hilsen brian
Hej Brian,
ja, det er der – og du er meget velkommen.
Hilsen Camilla
Hej Camilla,
Total godt initiativ du har gang i. Jeg ELSKER ost og synes at det er utrolig spændende at smage nye, og gamle oste og få en masse viden bag om osten.
Jeg bor i Aarhus så det er en lidt for lang tur. Men boede jeg tæt på var jeg max klar :o)
Håber du får fyldt pladserne op.
Tak Lars, det kan jeg godt forstå 🙂 håber andre med samme entusiasme som dig har muligheden for at være med …
Hilsner Camilla