Eller: Verdens nemmeste tilbehør til ost.
Det er sommer, det er ferie. Solen skinner, og aftenerne er lune og lyse. What’s not to like?! Oste på et bræt, lidt brød, kirsebær fra haven – og syltede rødløg. Vupti – maden er serveret.
På brættet er en cremet brie, en schweizisk grottelagret ost og en pecorino med trøfler. Udover løgene og en abrikoskompot.
Syltede rødløg har både sødme og syre og lidt sprødhed. De passer godt til de faste oste, men også til andre typer. Du kan bruge alle slags eddike, men smag dig frem og justér evt. med ekstra sukker og lidt salt.
Syltede rødløg
Ingredienser:
0,75 dl eddike
0,75 dl sukker
1 dl vand
3 rødløg, skåret i tynde både
Sådan gør du:
Kom eddike, sukker og vand i en gryde. Bring til kogepunktet under omrøring.
Kom løgene i. Sluk for varmen og afkøl. Hæld lagen fra.
Tip
Syltede rødløg kan bruges til meget mere end ost. Lav derfor en større portion og brug i en burger, på en pizza, i en tærte eller som pynt på smørrebrød.
Jeg ønsker dig en skøn sommer!
[…] Syltede rødløg (find opskriften her) 6 små peberfrugter i alle farver Olivenolie 400 g halloumi DOP (eller en anden grillost) 6 mellemstore tomater i alle farver 4 store håndfulde spæde salatblade, gerne blandet 1 håndfuld snittet forårsløg Dild […]
[…] bacon4 burgerboller (bag dem evt selv)god mayonnaisesalatblade, skylletsyltede rødløg (se evt opskriften her)frisk oreganoServeres med fritter af søde […]
[…] syltede rødløg (se evt opskriften her) […]