Forleden fandt jeg friske tranebær i min lokale Meny, og i bedste ‘winter wonderland’-stil blev de til dekorative kandiserede bær, som går rigtig godt til ost. De er både syrlige og søde på samme tid.

Kandiserede tranebaer

Tranebærrene kan også bruges på skyr på brunchbordet eller med is som dessert. Eller blot som en lille frisk og sød snack.

Kandiserede tranebær
INGREDIENSER (2 glas):

1 1/4 dl vand
1 1/4 dl sukker (til sukkerlage)
250 g friske tranebær
1 dl sukker (til at vende bærrene i)

SÅDAN GØR DU

Kom vand og sukker i en gryde og kog op under oprøring, mens sukkeret opløses.

Rør forsigtigt tranebær i og sørg for, at de bliver dækket helt af sukkerlagen. Lad dem simre med et par minutter.

Læg bærrene på et stykke bagepapir (eller en bagerist med bagepapir under) og lad dem afkøle.

Vend de klistrede bær i sukker og servér på ostebordet.

TIP:
Du kan evt. konvertere den overskydende sukkerlage til en syltelage ved at tilsætte eddike. Så kan du varme den op igen og sylte rødløg til en burger, salat eller til ostebordet.

Kandiserede tranebaer

PS. Du kan gemme bærrene i et tætsluttende glas. Hvis de bliver lidt ‘våde’, kan du vende dem igen i lidt sukker.

Kandiserede tranebaer

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

Skriv en kommentar