1. søndag i advent – og ja, selvfølgelig får du en adventskalender her på Ostesnak. Én ting kan du være sikker på: Alle fire søndage vil det handle om ost! 🙂

 

Første søndag i advent er der en tripple-cream ost og brombær syltet i lakrids i kalenderen. Tripple-cream er betegnelsen for oste, der er tilsat fløde. Jeg har valgt osten Le Délice de Bourgogne, der kan bryste sig af at være 72+ (hvilket er en fedtprocent på hele 38%!). Smagen er lidt flødeagtig og let syrlig. Jeg kommer næsten til at tænke på jordbær og fløde. Bær og frisk frugt passer nemligt fortrintligt til – her har jeg syltet nogle brombær, som du får opskriften på.

Ostesnak - 1. advent

BROMBÆR SYLTET I LAKRIDS
Ingredienser:

1½ dl rørsukker
1½ dl vand
1-2 tsk salt lakridssirup
300 g brombær

Kog sukker, vand og lakridssirup op i en gryde (smag til med lakridssiruppen). Kom bærrene i den kogende sukkerlage og kog dem op. Hæld brombærrene på skoldede glas, luk dem og lad dem køle af.

TIP:
Jeg er sikker på, at man også kan dryppe lidt af brombærrene og lagen over is eller kage, hvis den søde tand skulle råbe op.
1advent-2-web

Fortsat god 1. søndag i advent!

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

8 Comments

  1. […] stykke Roquefort. I et lille glas eller på en ske kan du lægge lidt sødt tilbehør, som f.eks. brombær syltet med vanilje eller hybenchutney. Server en strimmel knækbrød […]

  2. Inger 8. september 2022 at 19:02 - Reply

    De smager så lækkert lidt ligesom sund slik ..!! Kom dog også lidt revet appelsin skal i en portion. Det blev også super godt

    • Ostesnak 9. september 2022 at 09:14 - Reply

      Hej Inger,
      Tak for tilbagemeldingen. Det lyder som et fint lille twist, du har tilføjet! Har du også smagt det på fx skyr eller is?

      Mange glade ostehilsner
      Camilla

  3. […] stykke Roquefort. I et lille glas eller på en ske kan du lægge lidt sødt tilbehør, som f.eks. brombær syltet med vanilje eller hybenchutney. Server en strimmel knækbrød […]

  4. Maiken Bundgaard 18. december 2013 at 21:12 - Reply

    Den ser super lækker ud. Skal smage denne ost i weekenden og glæder mig helt vildt 🙂

    • Ostesnak 18. december 2013 at 22:08 - Reply

      Hej Maiken,
      Så vil jeg da ønske dig rigtig god fornøjelse med den – og jeg håber, at du vil dele min begejstring! 🙂
      Mange hilsner, Camilla

  5. Dikte Post 1. december 2013 at 18:29 - Reply

    Det lyder ordenlig hyggeligt – både de lakridssyltede brombær OG osten. Et fint og anderledes supplement på julefrokostbordet 🙂

    • Ostesnak 1. december 2013 at 22:01 - Reply

      Tak, Dikte. Og så kan man jo selv skrue op eller ned på lakridssmagen – alt afhængig af, hvor ‘lakrids-aficionado’ man er.

Skriv en kommentar