Vaniljekranse med rødkit

Småkagerester med ost

Begyndelsen af et nyt år betyder afslutningen af det gamle. Farvel til julen og goddag til de lysere tider (som så småt er på vej). Julepynten er pakket væk, og juletræet er båret ud. Men fortvivl ikke, hvis der stadig ligger lidt rester af julekager i dåsen, for de kan måske nydes med lidt ost på. Brune kager og blåskimmelost smager rigtig godt sammen, hvilket de allerede har fundet ud af i Sverige. Der er ikke flere i vores kagedåse, så her er et billede med honningkage fra Christiansfeldt med blåskimmelost på.

Honningkage med blå ost

Da vi i julemåneden som altid bagte julekager med nogle venner skete der det, der ikke måtte ske: Vaniljekagedejen manglede halvdelen af sukkeret. 🙂 De ‘salte’ kranse fik derfor en skive rødkitost, et dryp honning og en valnød på toppen. En fin lille tapas – meeeen jeg tror dog ikke, at det bliver fast repertoire…

Vaniljekranse med rødkit

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*