Annonce for Ost & ko

Måske har du allerede hørt ‘valletrommerne’? Lørdag den 26. oktober bliver Kødbyen omdannet til Ostebyen, når Cheese Copenhagen – Danmarks største ostefestival – for fjerde gang løber af stablen. Kom og gå osteamok. Smag dig gennem 100+ af de allerbedste danske oste netop nu.

Køb din bíllet til festivallen her.

Cheese Copenhagen
Ost & ko/Liv Kastrup

Osteamok på 2½ time

Med en billet i hånden har du 2½ time i ostemekka. Heldigvis har Ost & ko opdelt festivallen i 10 stationer, som hver byder på en ostetype eller ostetema. Ved hver station står ostekyndige folk, som hjertens gerne vil fortælle og svare på dine spørgsmål. Og naturligvis uddeler smagsprøver.

Cheese Copenhagen
Ost & ko/Rais Foto

10 ostestationer

‘Kend din ost’ kunne de første seks stationer hedde. Her kommer du tættere på de forskellige ostesegmenter:

  • Gul ost: Den største afdeling på festivalen, fordi den dækker over mange af landets mest populære ostetyper, nemlig danboen og havartien, og en stribe af de mere sjældne typer som mariboen, svenboen, samsøen, esromen og fynboen. Her er også de faste modnede oste med karamelsødme, umamidybde og proteinknas.
  • Blåskimmel: Her finder du både den danske klassiker danabluen og en lang række både gamle kendinge og innovative nye produkter fra de ekstra fede til de grubelagrede, ekstramodnede og dehydrerede og kombierne med gul ost, hvidskimmel og rødkit.
  • Hvidskimmel: De halvfaste og de bløde, dobbelt- og trippelfløderne, fuldmodne og mere friske, brier, camemberter og dem, der er helt sig selv. Skimlet ged er dog placeret i sektionen for gedeost.
  • Rødkit: Kitmodnede skæreoste er i sektionen for gul ost, mens du her alene finder de bløde og halvfaste – både de blide og de mere hidsige.
  • Hvid, frisk og fløde: Her vil du møde hvid ost i saltlage, halloumi og andre stege- og grilloste, strukket ost som mozzarella og burrata, friskost og flødeost med og uden smagstilsætning.
  • Ged: Ged rykker. Det kan du forvisse dig om ved et besøg i gedesektionen, der rummer alt fra frisk gedeost til den klassiske halvfaste rulle og andre hvidskimler, goudaer, askede, faste, hårde og sågar kitmodnede udgaver.
Cheese Copenhagen
Ost & ko/Rais Foto

De næste fire stationer har hver sit tema:

  • BGB-oste: BGB står for Beskyttet Geografisk Betegnelse og er en europæisk certificering af ostenes oprindelse. I Danmark har vi tre BGB-mærkede oste, nemlig danboen, esromen og danabluen. Smag og hør, hvad det betyder for ostene og for forbrugerne, når ostene bliver BGB-mærket.
  • Råmælksoste: Her vil du møde det aktuelle udbud af danske råmælksoste som er Arla Unikas Kry og tre oste fra Osteriet Hinge, nemlig Rå Hinge, Rå Thor og Rå Hathor.
  • Gourmetprisen 2019: Fire mejeriprodukter vandt den 1. oktober Mejeriforeningens årligt tilbagevendende konkurrence, som præmierer de mest spændende, innovative og velsmagende mælkeprodukter for deres gastronomiske kvalitet. Smag de prisvindende produkter her.
  • Ost fra Irland og Frankrig: Ostekulturkampagnen, som i Danmark hedder Ost & ko, kører også i Irland og Frankrig. Festivallen får besøg af et hold ostenysgerrige gæster fra de to lande, og på denne station finder du et udvalg af ostelækkerier fra vores gæsters hjemlige osteproduktioner.

Hvor: CPH Food Space i Kødbyen, Slagtehusgade 11, 1715 København V
Hvornår: Lørdag 26. oktober
Åbningstider: Periode 1 kl. 10-12.30, periode 2 kl. 13-15.30 eller periode 3 kl. 16-18.30
Pris: 100 kr. i forsalg (og 125 kr. i døren – hvis der ikke bliver udsolgt)
Billetten dækker: Smagning af alle oste + lækkert brød + vand + servietter og tandstikker + en ostemad fra Hahnemanns Køkken

Køb din bíllet til festivallen her.

Cheese Copenhagen
Ost & ko/Rais Foto

Mød producenterne og køb ost

For at holde konceptet så enkelt som muligt vil der ikke blive solgt ost på selve festivalområdet. Til gengæld tager en række osterier opstilling i et område indrettet som butiksområde. Her vil man kunne købe ost direkte fra producenterne. Medbring MobilePay og en solid osterygsæk.

Workshop om ostehåndværket

Hvis alt dette ikke er nok osteri for dig, kan du også tilmelde dig en workshop med ostemageren Jenn Kast fra det legendariske Neal’s Yard Dairy i London. Den hedder “Variability in Artisan Cheese: the opportunities posed by batch differentiation” og  illustrerer bredden og dybden af batch-til-batch-smagsdifferentiering, når man arbejder med oste og ostehåndværket.

Køb billet til workshop (inkl. adgang til festivallen her)

Ost rundt omkring i Kødbyen

Den liflige duft af tusind oste vil helt sikkert ligge som en dyne over det meste af indre Vesterbro, når en stribe af Kødbyens barer og restauranter også omfavner dagens ostetema med alverdens fantasifulde osteserveringer. Fx vil Kødbyens Fiskebar servere havfriske “osters”, Kødbyens Is vil røre en osteis, og H15 servere grønne retter med ost. Programmet er under udvikling – følg med her.

Cheese Copenhagen
Ost & ko/Rais Foto

Hvem står bag Cheese Copenhagen?

Ost & ko er titlen på Mejeriforeningens fortsatte indsats for at styrke og stimulere den danske ostekultur. 2019 er Ost & kos 5. kampagneår med inspirerende og lærerige aktiviteter for mejeri- og madprofessionelle, gastronomiske formidlere og osteelskende forbrugere.

Cheese Copenhagen er Danmarks største festival for danske kvalitetsoste. 800 osteelskere deltog i festivalen i 2018. I år forventer arrangørerne deltagelse af ca. 1.500 gæster.

Skal du være én af gæsterne? Køb din billet her – og så vil jeg blot ønske dig god ostedag. Jeg glæder mig helt vildt!

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 20. oktober 2019Categories: Dansk ostTags: , , , , ,

4 Comments

  1. Piskeriset 26. oktober 2019 at 12:53 - Reply

    Nooo! Det havde jeg helt overset. Darn!!!
    Nå, jeg må afsted næste år i stedet 🙂

    • Ostesnak 26. oktober 2019 at 13:30 - Reply

      Åh, der er ellers masser af guf herinde. Både til hjernen og til smagsløgene

  2. La Cucina Nada 20. oktober 2019 at 11:12 - Reply

    Jeg kan love dig for at vi ses!
    Jeg er med oste-expressen fra Møns land, og glæder mig til at smage, lære og møde DIG og alle de andre oste-tosser.

    • Ostesnak 20. oktober 2019 at 11:26 - Reply

      Hvor skønt! Så ses vi!!! Det vil jeg glæde mig til.

Skriv en kommentar