Scamorza er en pæreformet italiensk ost oftest lavet af komælk. Osten fås også røget – men med en meget delikat og mild grad af røg. Osten smelter perfekt – og gav denne pizza sit helt eget ”smoky touch”.

Pizza med scamorza

Når jeg laver pizza, lader jeg mig inspirere af Lone Kjærs opskrift på pizzadej (læs også hendes blogindlæg om den perfekte pizza). Nogle gange bliver det til store pizzaer, andre gange portionsstørrelser, for så man hver især få den perfekte pizza.

PIZZADEJ:

2 1/2 dl vand
20 g gær
2 tsk. salt
1 spsk olivenolie
150 g grov durummel
ca. 200 g italiensk hvedemel (tipo 00)

TOMATSAUCE:

1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpure
1 tsk tørret oregano
1 tsk tørret basilikum

FYLD (ingen mængder – smag dig frem 🙂

oliven
Scamorza
pesto (blendet med basilikum, ramsløg, parmesan, salt og olivenolie) (du kan også bruge basilikumblade i stedet)
parmaskinke

Ingredienserne til pizza med scamorza
Rør gær ud i vand. Tilsæt salt og olivenolie. Tilsæt melet lidt ad gangen. Rør godt og længe, evt. på røremaskine. Lad dejen hæve koldt i 8-10 timer eller lunt en times tid.

Rør tomatsaucen sammen. Rul dejen ud. Fordel et tyndt lag tomatsauce ovenpå. Læg oliven og skiver af scamorza på pizzaen og bag på opvarmet stenplade ved 235 grader i 10-12 minutter. Dekorer med parmaskinke og pesto og server straks.

Scamorza - italiensk røget ost
I øvrigt har Brødrene Price også haft fingrene i Scamorza – som her, da de i sommeren 2012 lavede grillede grøntsager med smeltet Scamorza, da de havde en kødfri dag.

Guide til dit næste ostebord?

Få en køreplan til dit næste ostebord! (og modtag en ostemail i ny og næ direkte i din indbakke).

5 Comments

  1. Steen Holmfred 27. november 2020 at 22:17 - Reply

    Hej begge
    Meny i Rotunden, Hellerup har dem

    • Ostesnak 27. november 2020 at 23:18 - Reply

      Super! Tak for input, Steen!

  2. Kathrine Ungar Thomsen 17. november 2020 at 18:30 - Reply

    Hej Camilla, jeg sidder lige og ser en genudsendelse af det brdr. Price program du skriver om . Nu er jeg blevet nysgerrig på hvor man evt kunne købe den scarmorza ost henne? Jeg håber ellers du har det rigtig godt . Kh Kathrine

    • Ostesnak 17. november 2020 at 22:45 - Reply

      Hej Kathrine,
      Hvor hyggeligt at høre fra dig
      Irma havde på et tidspunkt scarmorza, men det har de vist ikke mere. Jeg tror heller ikke, at det er en ost, alle ostehandlere har-men du kan altid spørge! Måske er det bedst at kigge i en italiensk delikatessebutik fx Supermarco (de har vist også onlinesalg, hvis man ikke lige kommer forbi).
      Knus og kram,
      Camilla

  3. […] som valgte at nyfortolke to af mine retter; Portobellosvampe fyldt med parmesan og andet godt og pizza med strejf af røg fra Scamorza. Du kan læse hendes blogindlæg […]

Skriv en kommentar