Roquefort - blåskimmelost fra Frankrig

Ostens mirakuløse egenskaber

Roquefort - fransk blåskimmelost

Jeg hørte engang en sige, at hvis hun skulle tage én ting med på en øde ø, så var det ost. Jeg har også hørt mange sige, at de kunne leve af ost…

Og det er der også meget, der tyder på, at de kan. Helt bogstaveligt. For nogle forskere i Cambridge arbejder med at finde ud af, hvorfor franskmændene lever længere end briterne. Og meget tyder på, at Roquefort spiller en vigtig rolle her. Deres studier viser, at blåskimmelen er med til at modvirke hjertekarsygdomme, og med dens anti-inflammatoriske egenskaber også er godt mod gigt.

Sjovt nok, så havde man i England i det 19. århundrede en talemåde, der lød: “Drink a pot of ale, eat a scoop of Stilton, every day, you will make ‘old bones'”. Mon ikke det også her skyldes blåskimmelens gode egenskaber?

Forskerne taler om, at Roquefort måske er den manglende brik i puslespillet om det “franske paradoks”. For hvordan kan det være, at franskmændene lever så længe, når den franske diæt både indeholder meget salt og fedt.

Og så må vi jo heller ikke glemme rødvinens gode effekt på hjertet – i de rette doser, naturligvis…  🙂

Og med denne viden, ja, så siger jeg bare LÆNGE LEVE ROQUEFORT!!!

 

Vil du læse mere om forskernes arbejde, så er her et par links:

Artikel i Berlingke den 18. december

Artikel på sundhedguiden.dk den 18. december

Artikel i The Telegraph den 17. december

 

Og nu vi er ved ostens gode effekter, så er her et link til en artikel om en amerikansk undersøgelse med overvægtige børn, der viser, at når børnene spiste grøntsager og OST i stedet for chips, så blev de hurtigere mætte, og derfor indtog de færre kalorier.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*