I dag suser Tour de Frances ryttere lige igennem byen Laval i Normandiet. Faktisk kører de mindre end 100 meter fra mejerimuseet Lactopôle 100 meter fra to etager og 5000 kvadratmeter med mejerihistorie, redskaber, læring og anekdoter – med andre ord: Et eldorado for ostenørder.

På et par timer kommer man igennem 200 års osteudvikling. Jeg var der selv for et par år siden, og det er imponerende at gå rundt og fordybe sig. Se en ko i naturlig størrelse og få styr på det med de mange maver. Indse logikken i, at man lavede store emmentaloste oppe i bjergene, som jo var nemmere at transportere ned af bjergsiden i forhold til små oste. Undre sig over, at man med så primitive redskaber kunne lave ost for mange år siden, men at processen stort set er den samme i dag, selv om teknologien har ændret redskaberne til det.

Mælkejunger

Osteproducent står bag

Bag museet står Lactalis, som er verdens største osteproducent, og som er et familieforetagende, der i dag drives af tredje generation. Michel Besnier, som var søn af grundlæggeren, samlede på alt, der havde med mejeri at gøre. Det er hans private samling, der udgør stammen i museets udstilling, som dog er blevet suppleret med andre ting for at vise det komplette billede af en mejeribranches udvikling. F.eks. kan man se 500 camembert etiketter (ud af de 210.000 etiketter fra den private samling!)

Læs mere om adressen og åbningstider her.

Tag på online osteskole!

Kend din ost og få større osteglæde!

Published On: 11. juli 2013Categories: Fransk ost, OstehistorierTags: , , , , ,

Skriv en kommentar