Ostenes Tour de France

Mon Mark Cavendish, Alberto Contador og de andre cyklister skænker de lokale oste en tanke, når de slider sig op af bjergskråningerne eller suser gennem den ene hyggelige by efter den anden? Jeg tvivler, for de har sikkert rigeligt at gøre med at trampe i pedalerne og holde styr på sig selv og alle andre. Men sikke en osterejse man kunne lave ved at følge i hælene på feltet!! Dog i et mere adstadigt tempo, da der jo også skulle være tid til at nyde de forskellige oste.

Med ostebrillerne på kommer her årets Oste-Tour de France. Vi følger denne rute:

Vi lægger ud med tre dage på Korsika, den bjergrige Middelhavsø. Øen, som Napoleon i øvrigt kom fra, har smukke kyster, snoede bjergveje, tætte skove med blandt andet kastanjetræer og små landsbyer. Her er ideelt for de robuste og nøjsomme får og geder, og de korsikanske oste er derfor lavet af fåre- eller gedemælk. Den mest kendte ost er Brocciu, som både findes som friskost (en slags ricotta) og som saltet og lagret op til en måned. Den er fremstillet af valle fra enten gede- eller fåremælk. Jeg har dog ikke selv sat tænderne i den – endnu.

Eksempler på andre korsikanske oste er Brin d’Amour (fåreost dækket af krydderier som blandt andet rosmarin og fennikelfrø) samt Corsica (halvfast fåreost dækket af skimmel):

Efter Korsika kommer rytterne til hovedlandet – og lægger ud med nogle dage langs kysten fra Nice vestpå til Pyrenæerne. Den første del af ruten går gennem Provence, en egn som har meget at byde på – bare ikke når det kommer til ost. Her er marker med lavendel, vinranker og oliventræer. Og der er også nogle geder – og den mest kendte ost fra området er den skønne Banon. Den har jeg skrevet om her:

Længere over mod vest kører rytterne gennem Midi (Languedoc og Rossillon), før de når foden af de mægtige Pyrenæere. De oste vi finder her er oftest gedeoste. En traditionel dessert med rødder i Katalonien er ”Mel i mato”, som er en slags ostesorbet. Man rører flødeost og frisk gedeost med citronsaft, sukker og lidt vand. Efter en tur i fryseren, pynter man desserten med honning og ristede valnødder (det må jeg prøve en dag!).

Så er turen kommet til de fascinerende og frygtede Pyrenæer. Her kører rytterne op og ned i to dage. Og her i bjergområdet holder fårene til. Pyrenæerne er kendt for deres skønne skærefaste oste af fåremælk. For eksempel AOP-osten Ossau Iraty eller Petit Basque. Oste med rund, lagret smag af den fede fåremælk.

Efter strabadserne i Pyrenæerne bliver hele Tour’en fløjet til det nordvestlige Frankrig. Her spurter de igennem det relativt flade Bretagne og Normandiet. Her er grønt – og efter sigende er der flere køer end indbyggere. Køerne gumler det saftige græs i sig – og giver mælk til smør og bløde ost som Camembert, der stammer fra Normandiet. Også her ligger Frankrigs næst mest besøgte turistattraktion efter Eiffeltårnet: Mont-Sant-Michel. I Frankrig spiser man rigtig mange camembert-oste. Kun de færreste er kvalitetsbeskyttet, hvilket man begyndte på i 1983. Men ud over camembert byder Normandiet også på andre dejlige oste så som Livarot, Pont l’Eveque og den hjerteformede Neufchatel, som du kan læse mere om her:

Herefter kører Tour’en diagonalt gennem Frankrig fra nordvest til Lyon i sydøst. På turen her kommer de blandt andet i nærheden af Loires mange gedeoste (gå ikke glip af Crottin de Chavignol) og Auvergnes traditionelle oste som for eksempel Cantal, Salers og Saint Nectaire samt blåskimmelostene Bleu d’Auvergne og Fourme d’Ambert.

Nu venter Alperne forude på at få besøg af de mange ryttere og deres følge. Her i Alperne græsser køerne. Det har de gjort i flere hundrede år, og hver forår har man drevet køerne op på bjergengene. Her har de haft rigeligt at spise og givet rigeligt mælk. Mælken blev hurtigt omsat til oste, primært store oste, for det var langt mere praktisk at transportere få store oste ned af bjerget i stedet for mange små. Om vinteren kom køerne ned i landsbyerne og stod i staldene. Nu gav de mindre mælk, og man lavede derfor også mindre oste så som Mont d’Or. Blandt de mange alpeoste finder vi både store oste som Emmental, Beaufort og Comté, men også de mindre oste som Tomme de Savoie, Reblochón og Mont d’Or. Jeg har tidligere skrevet om nogle af alpeostene her. Her er det Emmental de Savoie:

På Tour’ens allersidste dag kører rytterne fra Versailles (med det flotte kongepalads og have) til Paris, som måske er det sted i hele Frankrig, hvor man kan købe den største variation af alle Frankrigs skønne oste.

Her er et godt ostekort, som jeg har fundet på denne franske hjemmeside for lagribouille.com.

Hvilken ost vil du give den gule førertrøje til?