Efter næsten 40 år i ostebranchen, flere hundrede osteaftener og endnu flere storslåede osteborde, går min kollega Flemming Johansson på pension. I en alder af 85 år. (Nederst i dette indlæg får du hans bedste tips til ostebordet!).
Underholdende og lærerige osteaftener har været en stor del af Flemmings arbejde. Første gang jeg oplevede ham på slap line til et ”osteshow”, var jeg ikke i tvivl om, at her var en mand, der holdt af at stille sig op og underholde andre. Tanken om at blive cirkusklovn eller artist har da også strejfet ostemanden. Men valget faldt på ost, og det har hans mange tilhørere gennem årene (blandt andet på Hotel & Restaurantskolerne) nydt godt af. Ligesom han mange gange har solgt ost iklædt tyrolertøj for at skabe en særlig stemning – se bare her:
Flemming deltog også i en række af DRs programmer ”Formiddag med Nis Boesdal”, hvor han som ”husven” præsenterede forskellige oste.
Her er links til to artikler, der begge giver et fint indtryk af osteentusiasten:
I denne artikel fortæller Flemming om nogle af sine bedste oplevelser med ost.
I dette læserbrev skriver DRs radiodyrlæge om sit overraskende sjove møde med Flemming.
En sommer for nogle år siden lavede Flemming og jeg et lidt anderledes ostebord til en fødselsdag.
OSTEPOESI
Under et længerevarende hospitalsophold med en diskusprolaps i 1970 begyndte Flemming at skrive digte for at få tiden til at gå. I første omgang stimlede folk sammen i besøgstiden om hans seng for at høre ham læse digtene op. Siden hen er det blevet til en lang række små, hyggelige digte om ost og om meget andet. Her er et par eksempler på ostedigtene:
Her er ostemandes bedste tips til et vellykket ostebord:
- Sørg for at ostene er optimale: Tag dem ud af køleskabet i god tid og vær sikker på, at de er helt modne og ingen ”kerne” har (de bløde oste)
- Læg de rigtige knive ved ostene og allerbedst en kniv pr. ost: Større knive til de store oste, små knive til små oste. Og knive med hul i skærebladet til de større, bløde oste
- Skær gerne nogle af ostene for: Skær for eksempel de hårde oste i bjælker
- Vær kreativ: Byg ostebordet op i højden (hvis det er et større arrangement), brug en pæn (hvid) dug, det danner flot kontrast til ostene, brug kun lidt pynt og lad ostene være det vigtigste på ostebordet. Pynten kan være en lille blomst og/eller lidt frugt. Læg for eksempel et lille blad under osten, en lille ribsklase ovenpå eller ved siden af. Bland farverne lidt, så ostebordet bliver farvestrålende.
- Tænk på hygiejnen: Læg ostene på glatte træfade eller glas, de skal kunne vaskes af
Lige som viden om hvordan man laver ost er overleveret fra generation til generation, så har Flemming også præget mange på sin ostevej gennem livet. Herunder mig. Og dét er jeg taknemmelig for.
[…] ældre herre var Flemming Johansson, og jeg har tidligere blogget om ham her. Flemming vækkede ikke blot Kimmies ostepassion, nej, han har sat et gedigent osteaftryk på […]
Her er Flemmings bog om oste..på vers!
[…] fik på et tidspunkt en plakat af min gamle osteven, hvor alle navne er skiftet ud med de lokale oste. Hvis vi zoomer ind på det vestlige Frankrig […]
[…] er egentlig forskellen mellem brie og camembert?’, spurgte jeg min gamle osteven, da jeg begyndte at arbejde med […]
Her er Flemmings ostebog så kommet på nettet og finder forhåbentlig frem til mange ostevenner – her er både oplysning og sjove vers! http://issuu.com/perolofdk/docs/noget_om_ost/1
Hej Per-Olof,
Det glæder mig, at disse vers nu har fundet vej ud i cyberspace. Jeg har smilet mange gange før ved at læse dem – og gør det gerne igen!
Tak for info!
Mange hilsner
Camilla
– altid skønt med en reaktion! TAK – venlig hilsen per-olof.dk
Flot hyldest til en stor mand <3
Ja, han har præget mangen en ostevej gennem årene…
Jeg har hørt at Flemming starter med at gå på førtidspension – for så kan han jo altid gå på pension senere :o)
Ja, det kunne ligne ham 😉
Hils mange gange. Der har været utrolig mange sjove stunder med “oste-entertaineren”, ikke mindst på de rigtig gode udlandsture.
Håber Flemming får et dejligt otium.
Ja, der har været mange dejlige stunder. Jeg skal nok overbringe din hilsen. Måske kan han selv læse den – nu får han jo tid til at udforske cyberspace!
Flot artikel du har lavet Camilla – på “vores” alle sammens “Ostemand” Vi kommer til at savne ham 🙂
Ja, du har ret…
Hils verdens bedste ostemand fra mig og ønsk ham held og lykke med pensions tiden.
Det skal jeg gøre, Heidi. Han afsluttede selvfølgelig vores fejring her til formiddag med at synge på vers om sit liv fra fødsel til denne “vemodige dag, hvor han hiver sit osteflag ned”…
KH Camilla