Livet tager nogle gange en hastig drejning, og dette indlæg endte med at være helt anderledes, end jeg først havde tænkt. Min tanke for nogle uger siden var at skrive om mennesker, der inspirerer os med udgangspunkt i en lille artikel i Hendes Verden.
Her skrev madredaktøren Kimmie nemlig om en osteoplevelse hun havde for år tilbage. En ældre herre med stor ostepassion stod bag et osteforedrag og den efterfølgende smagning. Det vakte hendes indre oste-elsker, som hun selv skriver:
Denne ældre herre var Flemming Johansson, og jeg har tidligere blogget om ham her. Flemming vækkede ikke blot Kimmies ostepassion, nej, han har sat et gedigent osteaftryk på mange af de mennesker, der har krydset hans vej gennem årene.
Et sidste farvel
Men nu er det slut, for min osteven lever ikke længere. Det sidste punktum er sat. Og ostestafetten er givet videre til de mange af os andre, som han smittede med sin begejstring og passion.
Må jeg opfordre dig at følge mig i to minutters stilhed og eftertænksomhed, mens du taknemmeligt tænker på de mennesker, der inspirerer dig her i livet…?
PS. I samme nummer af Hendes Verden kunne man også læse om ostesnak.dk:
