Osteskole

NYHED: Online osteskole på vej

Det er er egentlig ret utroligt, hvor meget en global virus kan ændre.

For et år siden havde jeg ikke tænkt over at afholde virtuelle ostesmagninger. (Ja, faktisk havde jeg ikke endnu ikke opdaget, at mit webkamera på den bærebare computer af en eller anden uforklarlig årsag sidder nederst på skærmen ved tastaturet. Prøv lige at forestille dig, hvordan man ser ud fra den vinkel! 🤣).

For et år siden havde jeg i ny og næ nogle løse tanker om, at det kunne være sjovt at lave en online osteskole, men hvordan og hvorledes, det nåede jeg aldrig frem til.

Men NU er tiden en anden. Vi er blevet garvede brugere af virtuelle møder, kurser, smagninger – og måske vil de kommende julefrokoster også finde sted virtuelt. Nu er tiden inde til en online osteskole.

Ostebord med nuancer

Online osteskole

Jeg har taget min viden, min ostepassion, mine bedste tips og tricks og lavet et forløb til alle, der er vilde med ost – uanset om man er nybegynder eller en garvet ostespiser. Kurset kombinerer et virtuelt klasseværelse med sanselige osteoplevelser hjemme i din egen stue, for man kan jo ikke lære en masse om ost uden også at smage på det. (Ostene skal du dog selv sørge for, men jeg kommer med forslag.)

Online og offline osteskole

Udover at få adgang til online videoer, får deltagerne også en personlig ostelogbog (sendes med posten) samt et arbejdshæfte med praktiske øvelser (kan downloades).

Osteskolen kommer bl.a. ind på:

  • Sådan laver man ost
  • Sådan smager du på ost
  • Kend din ost (gennemgang af forskellige ostetyper)
  • Guide til ostebordet: Sådan gør du step for step!
Ostebord med forskelle

Hjemmenørderi og selskabelige osteborde

Osteskolen kan bruges på to måder: Via selvstudie kan man fordybe sig i videomaterialet og smage sig gennem øvelserne undervejs. Eller man kan invitere venner, følge ostebordsguiden (fra indkøb til præsentation af ostene), se få udvalgte videoer på selve aftenen og ellers bare hygge sig over smagfulde, udsøgte oste i godt selskab!

Ostetallerken

Årets julegave til osteelskeren!

Og endelig kan osteskolen også være årets julegave til ham eller hende, der har alt – og elsker ost naturligvis 🧀

Den personlige logbog samt et gavekort til kurset kan lægges under træet juleaften.

Vil du høre mere?

Skriv dig op på interesselisten, så bliver du den første, der hører nyt om osteskolen. Og til at få besked, når osteskolen kommer til salg indenfor de kommende uger.

Jeg glæder mig til at dele den med dig!

Ostetallerken

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*