Cheesetalks - ny blog

Ny blog og Cheese Lovers Day

Selvfølgelig skal ostene have deres egen dag, når kanelbollen har det, sneglene (altså dem man spiser i hobetal i Frankrig) og gulerødderne – bare for at nævne en brøkdel af alle de dage, der dedikerer sig til at fejre en bestemt ting.

I dag er turen i USA kommet til ostene: National Cheese Lovers Day. Det er samtidig dagen, hvor jeg er klar til at lancere et projekt, jeg har arbejdet på noget tid, nemlig en osteblog på engelsk.

Gedeost på fransk marked

Osteblog på engelsk – hvorfor?

En blog står sjældent alene som en øde ø i cyperspace, men indgår i et netværk, der kan tage mange former. På min instagram-profil (som jo også er en del af Ostesnak) har jeg længe skrevet på engelsk – og har derfor haft muligheden for at kommunikere med andre ostefans udenfor Danmarks grænser.

Nu har jeg lyst til også at åbne mit blogunivers for osteelskere i USA eller hvor i verden de nu befinder sig – og derfor har jeg lavet en blog med navnet Cheese Talks, som vil fortælle historier om europæiske oste og give inspiration til at anvende dem. Ligesom jeg gør her på Ostesnak i dag.

Norsk ost

Vil du hjælpe mig med at sprede ordet?

Lad mig skynde mig at sige, at Ostesnak på dansk fortsætter. Her kommer ingen ændringer. Cheese Talks-bloggen er blot en ekstra ting, og indholdet vil du også finde på Ostesnak.

Men jeg har alligevel en lille bøn til dig: Vil du hjælpe mig med at sprede ordet? Måske kender du engelsktalende osteglade venner? Kolleger? Familie? Jeg vil være taknemmelig for, at du vil fortælle dem følgende:

  1. Bloggen finder de her: www.cheesetalks.com
  2. De kan tilmelde sig nyhedsbrev
  3. De kan følge med på instagram

TAK!

Hav’ en skøn solskinssøndag!

Tilbehør til ost

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Obligatoriske felter er markeret med *

*