Når jeg kigger ud af vinduet kan jeg blive helt i tvivl om, hvilken årstid vi er i. Årets sidste sommerdag – men i stedet for sol og varme ser jeg store vandpytter og en frodig græsplæne.
Efterår eller ej – det er tid til rodfrugter igen. På et lokalt madmarked i går fyldte vi en pose med gule, rødstribede og røde rødbeder – og de farvestrålende grøntsager kom på middagsbordet. I selskab med lidt gedeost…
OVNBAGTE RODFRUGTER MED GEDEOST
Ingredienser:
Blandede rodfrugter (rødbeder, gulerødder, selleri, pastinak, gulerødder og/eller kartofler), i tern
Lidt olivenolie
Salt og peber
Gedeost, i brud (jeg brugte en skimmelmodnet gederulle – men andre gedeoste kan også bruges)
Vend rodfrugterne med olien, salt og peber og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 35 minutter. Fordel gedeosten over og bag videre i 10-15 minutter.
Gedeosten har en lidt sødlig smag, som går rigtig godt til rodfrugterne. Og som lige giver det dér ekstra lille touch til grøntsagerne.
Rigtig god ide. Har netop brugt ideen med rodfrugter, fennikel og porre + lidt pulled lam og små gedeoste i olie. Sikke godt dte smagte 🙂
Tak for den gode idé 😀
Hej Dikte,
Der er så mange herlige muligheder med rodfrugter, og din variation lyder sandelig også skøn.
Kh Camilla